Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Søren Gade er ansigt på Kræftens Bekæmpelses landsindsamling |
|
- Skal det stoppes? Så skal det støttes! Sådan siger tidligere forsvarsminister Søren Gade, når han toner frem på danskernes TV-skærme i tiden frem til 11. april. Søren Gade har mistet både sin kone, sin mor og sin onkel til kræft og er begejstret for at kunne støtte Kræftens Bekæmpelse.
- Kræft er en brutal sygdom, som det er meget barskt at være vidne til. Når vi samtidig ved, at hver tredje dansker bliver ramt af kræft i løbet af deres liv, så var det en selvfølge for mig at stille op, da Kræftens Bekæmpelse bad om hjælp op til årets landsindsamling, siger Søren Gade.
 |
TV-spot med Søren Gade Årets tv-spot for lands- indsamlingen 2010. Marts 2010 - 0:23 min. |
Har stået ved tre dødslejer
Søren Gades kone Helle døde af tarmkræft for to år siden, mens Søren Gade stadig var forsvarsminister. Forud gik syv års kamp mod sygdommen. En tid, hvor Helle både kæmpede mod kræften og kæmpede for, at parrets to døtre skulle opleve en så normal teenagetid som muligt på trods af kræften.
- Selvom Helle sov stille ind med hele familien omkring sig, var det et hårdt forløb, som jeg ikke ønsker for nogen. Jeg stod også ved både min mors og min onkels senge, da de døde af samme sygdom. Så nu skal mine døtre gentestes, så vi kan sikre os, at sygdommen ikke er arvelig i familien, siger Søren Gade.
Barske kendsgerninger
I TV-spottet, som er produceret for Kræftens Bekæmpelse, siger Søren Gade:
’Søndag den 11. april ringer det på din hoveddør. Det er ikke en dørklokke, der ringer – det er en alarmklokke! Og udenfor, der står der nogle barske kendsgerninger’. På den anden side af dørspionen står skiltet ’Hver 3. danske får kræft’.
- Det er et barskt budskab, som vi alle må forholde os til. Tænk, hvis lige præcis de penge vi er med til at samle ind, kan redde livet for andre. Det formål vil jeg meget gerne støtte, siger Søren Gade.
Danmarksrekord i husstandsindsamlinger
Kræftens Bekæmpelse har brug for omkring 28.000 indsamlere til landsindsamlingen søndag d. 11. april for at kunne leve op til sidste års rekordbeløb på 31,5 millioner kroner på indsamlingssagen.
- Meld dig som indsamler
- Se TV-spot med Søren Gade
 |
| Søren Gade kigger gennem dørspionen i indsamlings reklamen - og det er barske kendsgerninger, som ringer på danskernes dør, søndag d. 11. april.... |
 |
....hver 3. dansker får kræft! Fotos fra filmen. |
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 30-03-2010
Nøgleord på siden: