Fejl på fejl i et langvarigt og opslidende kræftforløb. Sådan har ægteparret Sonja og Villy Svendsen fra Aabenraa oplevet forholdene på Odense Universitetshospital, efter at den nu 65-årige Villy Svendsen for knapt halvandet år siden fik konstateret kræft i spiserøret. Diagnosen fik han på sit eget lokale sygehus. Og derefter blev han sendt videre til behandling i Odense.
 |
| Sonja Svendsen: - Vi har oplevet adskillige eksempler på svigt under min mands behandling. |
-Det, vi dér har oplevet, nærmer sig skandaløst rod. Et ressourcespild i manglende koordinering, så man som borger må græmmes, siger Sonja Svendsen og nævner eksempler på svigt under behandling af ægtefællen så som fejlagtige oplysninger i journalen, kemoterapi som blev doseret efter forkert vægt og ekstra behandling med kemoterapi, som blev ordineret, så afdelingen kunne vinde tid til at se på resultatet af en scanning. Desuden blev en operation af hendes mand aflyst i sidste øjeblik (på selve operationsbordet), fordi personalet havde glemt, at han skulle være fastende.
Kollapset lunge Lægerne opdagede heller ikke, at Villy Svendsen lå med en kollapset lunge i en hel uge, hvilket her et helt år senere stadig hver eneste dag volder ham store gener.
Sonja og Villy Svendsen står ikke alene med deres dårlige oplevelser. Det viser tal fra en ny stor patientundersøgelse, foretaget på Odense Universitetshospital. 425 kræftpatienter indgår i undersøgelsen, der er et led i det omfattende projekt PARIS, som har til formål at sikre bedre patientforløb.
Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet har bearbejdet resultaterne af undersøgelsen, og lektor Eva Draborg oplyser, at det faktisk er lidt over hver fjerde kræftpatient, der undervejs i deres sygdomsforløb har oplevet fejl eller misforståelser.
 |
| Lektor Eva Draborg har opgjort, at lidt over hver fjerde kræftpatient undervejs i forløbet har oplevet fejl eller misforståelser. |
Flest fejl på sygehuset De allerfleste fejl sker på sygehuset, men flere patienter har også været udsat for fejl eller misforståelser hos deres praktiserende læge.
Ifølge Eva Draborgs undersøgelse er forkerte diagnoser, fejlbehandling eller brudte aftaler blandt de hyppigste årsager til kræftpatienternes dårlige oplevelser.
-Nogle har også oplevet at få udleveret forkert medicin, de er blevet forvekslet med en anden patient, eller deres journal er blevet væk. Andre har oplevet, at resultatet af en undersøgelse har forputtet sig et sted, at lægen har lovet en scanning eller et møde og derefter glemt at kommunikere det videre, fortæller Eva Draborg.
Patienter: Lyt til os Undersøgelsen blandt de 425 kræftpatienter på Odense Universitetshospital afslører et stort behov for, at sygehuspersonalet er langt mere nærværende, end tilfældet er nu.
Over halvdelen af patienterne er slet ikke i tvivl om, at hvis sygehuspersonalet var mere opmærksomme, ville der ske færre misforståelser eller fejl. Derfor slår kræftpatienterne også til lyd for, at personalet skal lytte mere til patienterne og i øvrigt blive bedre til at kommunikere indbyrdes.
Netop mangel på ordentlig kommunikation var årsag til flere af de belastende oplevelser, Villy Svendsen var udsat for under sin kræftbehandling på Odense Universitetshospital.
Forkert besked -Kommunikationsfejl mellem to læger betød, at min mand blev opereret i lungen med to dages mellemrum. Men det allerværste for os har nok alligevel været den kommunikationsbrist, der opstod, da min mand efter et tilbagefald blev sat i gang med palliativ behandling i stedet for den helbredende behandling, lægen havde stillet os i udsigt.
 |
| Patientundersøgelsen på Universitetshospitalet i Odense afsluttes næste år. |
Fejlen betød, at der gik hele ni uger fra beskeden om tilbagefald, indtil Villy Svendsen kom i den rigtige behandling.
Nu har han netop afsluttet behandlingen med kemoterapi og fået de sidste 28 strålebehandlinger. Om et par måneder er det tid til kontrol på Odense Universitetshospital for maskinoperatøren, der håber at kunne vende tilbage til sit arbejde efter måneders sygdom.
100 dages indlæggelse, heraf de 60 dage på Odense Universitetshospital, er det blevet til. Og for Villy Svendsens kone, Sonja, sladrer kilometertælleren i parrets bil om de 10.000 kilometer, hun har tilbagelagt på motorvejen mellem Aabenraa og Odense under gemalens sygdom.
OUHs ledelse nærlæser PARIS-undersøgelsen
Ledelsen på Odense Universitetshospital udtaler sig principielt ikke om konkrete patientsager, men ifølge direktør Peter A. Frandsen følger hospitalsledelsen og alle implicerede afdelinger meget nøje med i de resultater, der er ved at tegne sig af PARIS-undersøgelsen.
-Vi har jo selv været med til at igangsætte projektet og vurderer derfor løbende, hvor der kan og skal sættes ind for at forbedre patienternes oplevelser undervejs i sygdomsforløbet, siger direktør Peter A. Frandsen.
|
Projekt PARIS
Først i 2011 lægger forskerne i Odense sidste hånd på det store patientprojekt, der går under navnet PARIS - Patientens Rejse I Sundhedssektoren. Formålet med projektet er "at øge patienternes oplevelse af og tilfredshed med sammenhæng i patientforløbene ved at styrke patienternes rolle som aktiv dialogpart"
Projektet er iværksat af Odense Universitetshospital i samarbejde med Syddansk Universitet, Dansk Sundhedsinstitut, Huset Mandag Morgen og Odense Kommune. Erhvervs- og Byggestyrelsen støtter det tre-årige projekt med knapt 6 mill.kr., ligesom Kræftens Bekæmpelse har givet 1,2 mill. kr.
Tre patientforeninger deltager i projektet, der ud over Kræftens Bekæmpelse også omfatter Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
|
Læs tidligere artikler om dårlige kræftforløb