Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Rekordstor interesse for kræftforskning |
|
Kræftens Bekæmpelse har modtaget ansøgninger fra 202 forskergrupper, som ønsker at samarbejde med foreningen om kræftforskning. – Det glæder mig, at så mange er interesseret i området og viser vigtigheden af, at Kræftens Bekæmpelse samler mange penge ind til forskningen, siger foreningens direktør Arne Rolighed. Kræftens Bekæmpelse betaler halvdelen af kræftforskningen i Danmark.
Ansøgerfeltet til den store årlige forskningspulje under Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg er netop blevet gjort op. Og det slå alle rekorder. 202 forskergrupper har søgt om at samarbejde med foreningen. Ansøgningerne løber samlet op i 373 millioner kroner.
 |
| - Det er meget vigtigt for mig at kunne sige til danskerne, at vi er helt objektive, når vi vælger hvilke forskergrupper, vi skal samarbejde med, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed |
70 millioner til uddeling Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg kommer til at råde over omkring 70 millioner kroner til den uddeling, som skal finde sted i slutningen af april. Med de mange ansøgninger kommer der altså til at ske en hård udvælgelse. Der er kun penge til cirka en femtedel af ansøgningerne.
- Jeg er meget glad for, at så mange forskere er interesserede i at samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om at hjælpe kræftpatienterne. Det viser at interessen for området er stigende, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Arne Rolighed.
Københavns Universitet er topscorer Københavns Universitet er den institution, som har sendt flest ansøgninger. 60 projekter søger om i alt 114 millioner kroner. Blandt hospitalerne er Århus Universitetshospital og Rigshospitalet ikke uventet de største ansøgere med henholdsvis 28 og 25 projekter til i alt 52 og 43 millioner kroner. Kræftens Bekæmpelses egne forskere søger om 32 millioner fordelt på 17 projekter.
- Vi ville gerne kunne give forskerne endnu flere penge til at lede efter fremskridt for patienterne. Derfor vil jeg gerne appellerer til danskerne om at gøre en aktiv indsats til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling søndag d. 11. april. For at kunne dele penge ud er vi helt afhængige af danskernes støtte. Kun syv procent af vores penge til kræftsagen kommer fra det offentlige, siger Arne Rolighed.
Uafhængigt udvalg vælger projekterne Den årlige udvælgelse af, hvilke projekter Kræftens Bekæmpelse skal arbejde sammen med, bliver foretaget af et videnskabeligt udvalg, som er helt uafhængigt af Kræftens Bekæmpelses daglige ledelse og politiske organer.
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg er sammensat af 15 kræftforskere. Der er tre fra Sverige og en fra Norge, mens resten er valgt fra forskellige specialer og institutioner i Danmark. Formanden for KBVU er professor, overlæge Jens Overgaard, Århus Universitetshospital.
Højeste internationale standard De 15 eksperter vurderer ansøgningerne ud fra internationale forskningskriterier. Ansøgninger fra udvalgets egne medlemmer og ansøgninger om mere end en million kroner pr. år bliver sendt til ekstern bedømmelse hos udenlandske eksperter.
- Vi følger de internationale normer for bedømmelsen af hvilke projekter, der skal støttes. Den arbejdsmetode sikre, at vi kun støtter projekter af høj kvalitet og at ansøgningerne bliver vurderet ud fra deres værdi for kræftforskningen. Det er meget vigtigt for os at kunne sige til danskerne, at vi er helt objektive, når vi uddeler forskningspenge, siger Arne Rolighed.
De ansøgte beløb fordeler sig mellem det mindste projekt til 411.000 kroner og helt op til 8,8 millioner kroner.
Medlemmerne af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg: Professor Jens Overgaard, formand, Aarhus Universitetshospital Professor Kristian Helin, næstformand, Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) Lektor, Peter Andreasen, Aarhus Universitet Professor Olav Dahl, Haukeland Universitets Hospital, Bergen Professor Henrik Ditzel, Syddansk Universitet Professor Thoas Fioretos, Lund Universitetshospital Professor Claus Hovendal, Odense Universitshospital Professor Sten L. Christer Höög, Karolinska Institutet, Stockholm Professor Andreas Kjær, Københavns Universitet & Rigshospitalet Professor Susanne Krüger Kjær, Kræftens Bekæmpelse Ph.D., Jiri Lukas, Kræftens Bekæmpelse Professor Preben Bo Mortensen, Aarhus Universitet Professor Sven Påhlman, University Hospital MAS, Malmø Professor Pär Sparén, Karolinska Institutet, Stockholm Overlæge Lars Vindeløv, Rigshospitalet |
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 09-03-2010
Nøgleord på siden: