Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Værktøj til bedre samtale om prostatakræft |
|
De praktiserende læger i Region Midt har fået et nyt værktøj, som skal sikre deres patienter bedst mulig information, før de evt. får lavet en test for prostatakræft. Den såkaldte PSA-test er en nem og hurtig blodprøve, men den giver uklart svar om patienten har prostatakræft eller ej. Patienten skal derfor tænke sig godt om, før han beder om en PSA-test.
’Kræft, der opdages i tide, kan helbredes’. Det slogan har de fleste mænd i 50-års alderen og opad hørt mange gange. Derfor er det meget nærliggende at bede om en PSA-test, når man alligevel er ved lægen. Testen er nem og giver svar på, om man muligvis har prostatakræft. Men testen giver også store problemer.
Prostata Specifikt Antigen - PSA: En blodprøve, der måler aktiviteten i blærehalskirtlen (prostata). Ved kræft i blærehalskirtlen vil denne prøve sædvanligvis være forhøjet, men den kan være forhøjet af flere andre grunde. Måling af PSA kan bruges til både at diagnosticere, stadieinddele og følge kræft i blærehalskirtlen. |
De største problemer er, at testen giver mange falske positive – altså rejser frygt for en kræftsygdom, som ikke er der – og at den ikke kan fortælle, om de kræfttilfælde, der bliver fundet, reelt er behandlingskrævende.
Risiko for overbehandling ved PSA-testDerfor er der behov for, at den praktiserende læge er klædt godt på til en grundig snak med patienten, før man laver en PSA-test. Overbehandling for prostatakræft er et stort problem – specielt fordi behandlingen ofte medfører inkontinens, impotens og andre alvorlige bivirkninger for patienten.
- Der er et stigende behov for grundigt materiale at tale ud fra, når patienten f.eks. i forbindelse med et livsstilstjek beder om en PSA-test. Derfor har vi udviklet et værktøj, som er målrettet den praktiserende læges dialog med patienten, siger praktiserende læge, professor, dr. med. Flemming Bro. Han har været projektleder for Region Midtjylland under udviklingen af ’Dialogpakke om Prostatacancer’.
Stor efterspørgsel på PSA-testDialogpakken indeholder en let tilgængelig pjece til patienten og en 36 siders grundig vejledning til lægen. Prostatakræft er i kraftig stigning. Det skyldes dels, at befolkningen blive ældre, så flere kan nå at udvikle sygdommen og dels, at PSA-testen bliver mere udbredt, så der bliver diagnosticeret flere tilfælde. Men antallet af dødsfald pr. 100.000 mænd ligger ret konstant. Det tyder på, at der i dag bliver opdaget mange tilfælde af prostatakræft, som tidligere ikke ville være blevet opdaget, før patienten døde af andre årsager.
- I den almene praksis oplever vi et par gange om uge, at en patient beder om at få lavet en PSA-test. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at give patienten et så højt informeret grundlag som muligt for at træffe beslutningen om testen, siger praktiserende læge Flemming Bro.
Praktiserende læge Esben Iversen, Bjerringbro, der har afprøvet dialogpakken i sin praksis: 'Jeg oplever ofte rådgivning om PSA-test som en rigtig svær situation. Netop fordi prøvesvaret ikke er entydigt, og en måske unødig behandling kan give bivirkninger, er det utrolig vigtigt, at manden forstår, hvad han siger ja eller nej til. Dialogpakken er et godt redskab til at komme omkring fordele og ulemper ved testen.' Fra informationsmateriale om ’Dialogpakke om Prostatacancer |
Patienterne er positive
Foreningen for prostatakræft patienter, PROPA, mener det er et rigtigt godt initiativ, at der nu kommer en vejledning ud til de praktiserende læger.
- Der er ikke så meget oplysningsmateriale om den her sygdom, så det er et fint redskab til de praktiserende læger. Dialogpakken har meget stærkt fokus på diskussionen om PSA-test, som er en svær diskussion, men jeg kunne godt ønske mig, at der også blev oplyst mere om symptomerne på prostatakræft, siger PROPAs formand, Poul Erik Pyndt.
Det er Region Midtjylland, der har udviklet dialogpakken ud fra et engelsk materiale, og sendt den ud til sine 900 praktiserende læger. Region Midt har stillet dialogpakken til rådighed for andre regioner, som måtte ønske at anvende den.
|
Skal jeg få foretaget en PSA-test? (skema fra 'Dialogpakke om prostatacancer') |
| Fordele ved PSA-test |
Ulemper ved PSA-test |
- Beroligelse, hvis testen er normal
- Du kan være den ene ud af ca. 50 patienter, som vil overleve længere på grund af behandlingen
|
- Falsk alarm, idet 2 ud af 3 med forhøjet PSA-niveau ikke har prostatakræft (falsk positiv)
- Du er en af de 49 ud af 50 patienter, som ikke vil overleve længere på grund af behandlingen
- Over halvdelen, der behandles, får bivirkninger i form af rejsningsbesvær, vandladningsbesvær og afføringsproblemer
|
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 12-02-2010
Nøgleord på siden: