Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kikkertundersøgelse af blæren 71 gange om dagen |
|
Blærekræft er ikke en af de mest omtalte kræftsygdomme. Men med 1.700 nye patienter hvert år og en god chance for at behandle patienterne er det en sygdom, som mange danskere lever med og skal behandles for i mange år. De danske sygehuse gennemfører årligt 26.000 undersøgelser og operationer gennem kikkert op i blæren – såkaldte cystoskopier. Det er i gennemsnit 71 om dagen hver eneste dag. Ny film på cancer.dk viser, hvordan undersøgelsen foregår.
Har den praktiserende læge mistanke om, at en patient kan have blærekræft eller forstadier hertil – f.eks. fordi patienter har blod i urinen – vil lægen oftest henvise til en kikkertundersøgelse på et urologisk ambulatorium.
 |
| Pia har været gennem mange cystoskopier og har ikke oplevet smerter i den forbindelse.
|
To typer cystoskopi Der findes to forskellige former for kikkertundersøgelse af blæren – eller cystoskopi. Den ene bliver gennemført ambulant med en blød og bøjelig kikkert og den anden med en større og stiv kikkert, hvor patienten er i fuld narkose.
Ved den ambulante undersøgelse kan lægen kontrollere blæren, tage vævsprøver og i nogle tilfælde også brænde små tumorer væk. Ved den undersøgelse, som foregår i fuld narkose, bruger lægen en slags elektrisk osteskærer til at fjerne større tumorer i blæren.
Ukompliceret for patienten Begge undersøgelser er ret ukomplicerede for patienten, fortæller Pia i den nye film på cancer.dk. Hun har fået lavet begge indgreb mange gange.
- Det eneste jeg har haft i forbindelse med de undersøgelser, har været med bedøvelsen, hvor jeg har været helt ved siden af mig selv under opvågningen. Men efterfølgende smerter eller noget i forbindelse med behandlingen eller operationen har jeg ikke haft, siger Pia.
Dyrere end prostatakræft Op i mod halvdelen af de patienter, som får fjernet tumorer i blæren, får tilbagefald indenfor 3 – 4 år og skal have fjernet dem ved et nyt indgreb. Heldigvis kan behandlingen i de fleste tilfælde holde kræften nede, så patienterne lever med deres sygdom. Derfor er der også flere end 15.000 danskere som lever med blærekræft.
- Patienterne koster på livsplan dobbelt så meget som en prostatakræftpatient, så det er virkelig en stor sygdom. Det er faktisk en af de dyreste kræftsygdomme vi har, siger overlæge, dr. med. Gregers Hermann fra Urologisk Klinik på Frederiksberg Hospital.
Hos en mindre del af patienterne – lidt over 200 om året – har kræften sat sig så dybt i blærevæggen, at man må fjerne blæren helt. De patienter får så en kunstig blære f.eks. fra deres egen tarm. Hos de patienter, hvor sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, er det kun medicinsk behandling, som har en effekt på sygdommen.
|
Blærepolyp – blæretumor – blæresvulst - blærekræft
Ca 1.700 patienter får for første gang påvist en blæretumor om året. Sygdommen er tre gange så hyppig hos mænd som hos kvinder. Sygdommen debuterer oftest i alderen 60-75 år, men forekommer helt ned til 20 års alderen. Rygning er vigtigste årsag til blærekræft. 45 procent af svulsterne i blæren er ikke ondartede (dvs. ikke kræft) når de påvises. Disse svulster benævnes ofte ’polypper’ og opfattes som helt godartede svulster. Det er desværre ikke helt korrekt, da op til 10 procent med tiden vokser dybere i blærevægen, og derved udvikler sig til reel cancersygdom. I en undergruppe af de såkaldte ’polypper’ er det helt op til 33 procent, der udvikler kræft. Derfor bør polypper ikke bagatelliseres og bør benævnes blæretumorer, eventuelt suppleret med ordet ’lavrisiko’.
Kilde: urinvejscancer.dk |
 |
| Overlæge Gregers Hermann på operationsstuen på Frederiksberg Hospital. Skærmen viser det indre af blæren.
|
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 10-02-2010
Nøgleord på siden: