Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Enighed mellem Kræftens Bekæmpelse og kræftlæger |
|
Kræftens Bekæmpelse og de ledende kræftlæger i Onkologisk Ledelsesforum har holdt det dialogmøde, som Kræftens Bekæmpelse havde indbudt til. Lægerne og Kræftens Bekæmpelse blev enige om en fælleserklæring.
Kræftens Bekæmpelse og Onkologisk Ledelsesforum ved de ledende overlæger Hans von der Maase, Rigshospitalet, Lisa Sengeløv, Herlev Hospital, og Niels Holm, Odense Universitetshospital mødtes tirsdag d. 23. marts hos Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse havde inviteret til mødet på baggrund af et brev fra Onkologisk Ledelsesforum, hvor onkologerne kritiserer Kræftens Bekæmpelse for at nedgøre kræftbehandlingen i Danmark.
Kræftens Bekæmpelse har ikke haft til hensigt at miskreditere den danske kræftbehandling men tager kritikpunkterne til efterretning og beklager herunder, at mange læger og sygeplejersker på kræftafdelingerne har følt sig ramt og nedgjort af Kræftens Bekæmpelses kritik. Det beklager foreningen - det har ikke været hensigten at nedgøre personalet på landets kræftafdelinger.
Parterne havde et godt og konstruktivt møde og blev enige om følgende:
Kræftens Bekæmpelse og kræftlægerne har som fælles mål at gøre forholdene for danske kræftpatienter så gode som overhovedet muligt. Det er en opgave som kræver et fremtidigt tæt samarbejde. På kort sigt har parterne aftalt, at de i fællesskab vil vurdere, hvad der foreligger af problemer og muligheder for forbedringer inden for følgende områder:
• Kræftens Bekæmpelses rådgivning af patienter - især om behandlingsmuligheder i udlandet
• Second opinion ordningen
• Kommunikationen mellem læger og patienter og behandlingsforløb
Kræftens Bekæmpelse og Onkologisk Ledelsesforum er enige om at holde en tæt dialog fremover.
Kræftens Bekæmpelse
og
Onkologisk Ledelsesforum
Redaktion: Morten Jakobsen
Sidst ændret: 24-03-2010
Nøgleord på siden: