”I går faldt jeg ned i det største, sorteste hul, jeg nogensinde har været i. Og jeg ved ikke, hvorfor. Og så er de virkelig søde i stråleafdelingen. Hvis man bare nævner, hvordan man har det, så er de der med det samme: Hvorfor tror du, det har været sådan en dårlig dag?.....Jeg synes, jeg har fået rigtig meget støtte fra sygehuspersonalet”.
Sådan siger en kvindelig kræftpatient, der som en af 18 har deltaget i en stor kvalitativ undersøgelse af, hvordan den følelsesmæssige støtte fra sundhedsprofessionelle opleves af patienterne. Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Oncology Nursing.
-De patienter, jeg har interviewet, er glade for den støtte, de har fået fra deres sygeplejersker. Mange sagde til mig, at de ikke ville stille op i klynkekoret. Men det står også klart, at der er nogle rammer, der skal være i orden, for at der skabes den relation mellem sygeplejersken og patienten, at der kan gives en god følelsesmæssig støtte, siger Maria Kristiansen, Ph.D.- stipendiat, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU, der står bag undersøgelsen.
 |
|
Kræftpatienter er glade for den følelsesmæssige støtte, de kan få fra sygeplejersker, viser Maria Kristiansens kvalitative undersøgelse. Men det er vigtigt, at der er tid til at snakke, og at patienten møder den eller de samme sygeplejersker flere gange for at skabe et tillidsforhold. |
Tid og kontinuitet Der skal være tid til at snakke med patienterne, og der skal være en vis kontinuitet, så man møder den eller de samme sygeplejersker igen og ikke altid står overfor en fremmed.
”Tidligt i forløbet, hvor der var en masse spørgsmål og nervøsitet, da var det frustrerende med alle disse skift. Og når behandlingsmulighederne er udtømt, så er det også vigtigt, at man har etableret et godt forhold til nogen, som kender dig rigtig godt”, siger en mandlig patient.
-Det betyder rigtig meget, at sygeplejersken kommer til at kende mere til patienten end bare et cpr-nummer. Social støtte udveksler man jo først, når man kender hinanden. Så der skal kontinuitet og tid til, før man kan give støtten, siger Maria Kristiansen.
Og så er det også nødvendigt, at sygeplejersken ikke bliver for overinvolveret og for eksempel giver udtryk for egne følelser.
”Hun havde bare så ondt af mig, så hun stod der med tårer i øjnene. Jeg blev så vred. Jeg tænkte; hvis nogen skal have tårer i øjnene, skulle det være mig. Jeg har virkelig brug for medfølende empatisk personale på hospitalet, men det skal altså ikke være dem, der skal trøstes.” Sådan sagde en anden kvindelig patient i undersøgelsen.
- Patienten skal kunne gå fra en samtale med sygeplejersken og have læsset af uden at bekymre sig for, om sygeplejersken bliver ked af det, sådan som man bekymrer sig for familie og venner, siger Maria Kristiansen.
| ”Jeg har oplevet et par gange, at jeg havde det dårligt om natten – og det skete oftest om natten – at jeg bare ikke kunne klare det hele mere. Så ringede jeg til sygeplejerskerne, og de sagde: kom ind og få en snak. Og hvis jeg behøvede det, kunne jeg få en seng og tilbringe natten der. Jeg har ikke været indlagt under behandlingen, så det var rart at vide, at hvis jeg havde det virkelig forfærdeligt, så var de der for mig. De ville ikke bare sige: desværre, vi kan ikke hjælpe dig, vi har ikke tid i dag.” (Kvindelig kræftpatient.) |
Ens svar fra danskere og etniske minoriteter Undersøgelsen har set på, om der er forskel på tilfredsheden med den følelsesmæssige støtte blandt etniske danskere og folk med anden baggrund. Og det var der overraskende nok ikke. Alle var grundlæggende tilfredse med den støtte, de fik, fra sygeplejerskerne.
-Undersøgelsen viser, at det ville være rigtig godt, hvis der altid blev skabt rammer for, at man kan udvikle en relation mellem patient og sygeplejerske, som danner grundlag for støtte og trøst, for det er god støtte. Det er specielt vigtigt, hvis patienten ikke har en familie eller et stort netværk at gå hjem til. Og så er svarene et stort skulderklap til sygeplejerskerne. De formår at rumme folk, selv om de har så travlt, som de har, siger Maria Kristiansen.
Kilde: European Journal of Oncology Nursing (2010), doi: 10.1016/j.ejon.2010.01.028