Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Maria Osterhammel døde af kræft i juli 2009. Knap et år tidligere havde en læge på Rigshospitalet lovet hende, at al kræft var opereret væk. Men det var det ikke. Gennem mere end fire måneder klagede Maria Osterhammel over tiltagende smerter i ryggen. Lægerne på Rigshospitalet afviste hende, indtil hendes egen læge greb ind og indlagde hende på Hillerød Sygehus. En scanning her viste, at hendes ryg på det tidspunkt var ved at falde sammen af kræft.
Personlig beretning
Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef, Kurt Damsgaard, har skrevet en kronik om familiens oplevelser med Rigshospitalet under hans kones kræftsygdom. Læs hans personlige beretning her:
|
Berlingske Tidende beskriver i en stor artikel søndag d. 10. januar Marias kamp mod kræften og ikke mindst mod et usammenhængende sygehussystem. Artiklerne i avisen har nu fået sundhedsordførere fra både Socialdemokratiet, SF, Konservative og Dansk Folkeparti til at kræve en undersøgelse af den kontaktpersonordning, som skulle sikre patienter på de danske sygehuse et godt behandlingsforløb.
Ingen tager ansvar for forløbet
Maria Osterhammels mand, Kurt Damsgaard, er kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse. Gennem sit arbejde har han ofte stødt på kræftpatienter, som har været gennem et meget dårligt forløb. Men hver gang har han tænkt, at de må have været uheldige. Efter hans kone er blevet kastet rundt mellem fire forskellige afdelinger på Rigshospitalet og Hillerød Sygehus, tænker han ikke sådan længere.
- Jeg har oplevet et system, hvor ingen tager ansvar. Ingen følger op, ingen har et samlet overblik. De forskellige afdelinger har hvert deres journalsystem og patienten bliver kastet rundt mellem afdelingerne. Ingen tager ansvar for et hensigtsmæssigt forløb, siger Kurt Damsgaard.
Mere end halvdelen mangler kontaktperson Ifølge sundhedsloven skal alle patienter, som er indlagt mere end et døgn på et dansk sygehus, have en kontaktperson. Kontaktpersonen skal have overblik over patientens behandling. Maria Osterhammel fik tildelt en kontaktperson 34 dage efter behandlingen var startet. Og hun erindrede kun at have mødt kontaktpersonen en gang gennem hele forløbet.
Det er hun bestemt ikke alene om. En undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse offentliggjorde i Ugeskrift for Læger i slutningen af 2009 viste, at 57 procent af 1.518 adspurgte kræftpatienter ikke oplevede at få en kontaktperson under deres indlæggelse.
 |
| - Jeg har oplevet et system, hvor ingen tager ansvar og ingen følger op, siger Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef, Kurt Damsgaard om sin kones kræftbehandling på Rigshospitalet. |
Kontaktpersoner skal styrkes Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bliver mandag morgen kaldt i samråd af Dansk Folkepartis Karin Nødgaard. Hun vil diskutere med ministeren, hvordan man kan styrke ordningen med kontaktpersoner. Hendes mål er, at kontaktpersonen skal have ret til at blande sig i behandlingen, så patienten ikke bliver kastebold mellem hospitaler, afdelinger og læger.
De konservatives sundhedsordfører, Vivi Kier er på samme kurs:
- Kontaktpersoners formål er jo at vejlede og guide patienter gennem et ofte kaotisk sygdomsforløb. Og det er en vigtig funktion, så patienterne ikke bliver tabt i systemet. Derfor må vi nu sætte en undersøgelse i gang af, hvorfor ordningen ikke virker, siger Vivi Kier til Berlingske Tidende.
Oplever mange dårlige patientforløb Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed er glad for, at der nu kommer mere fokus på forløbet, når kræftpatienter skal behandles på flere forskellige afdelinger.
- Det gør selvfølgelig endnu mere indtryk, når det er en af mine nærmeste medarbejdere, der oplever sådan et forløb. Men vi hører desværre tit om dårlige forløb. Derfor vil ethvert skridt i retning af at lette patientens gang gemme sundhedsvæsnet blive modtaget med tak siger Arne Rolighed.
Læs artikler i Berlingske Tidende: