Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
- Der er virkelig behov for, at det bliver gjort mere klart, hvem der egentlig har ansvaret for en kræftpatients samlede forløb, når patienten skifter fra den ene afdeling til den anden eller fra sygehus til sygehus. Vi ser alt for ofte, at behandlingen bliver alvorligt forsinket eller ryger helt af sporet i de skift. Det er hovedforklaringen på, at tre kræftpatienter dør unødvendigt hver dag, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed.
 |
- Der mangler en person, som ser forløbet fra patientens synsvinkel, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed.
Foto: Tomas Bertelsen |
- De dårlige forløb skriger på, at der skal være en person med et horisontalt ansvar, når patienten skifter mellem de forskellige søjler i systemet. Og så skal sygehusledelserne have mere fokus på, hvordan personalet kommunikerer med patienterne, siger Arne Rolighed.
Information går tabt og behandlinger forsinkes Dermed er han helt enig med to førende kræftlæger. De to kræftlæger reagerer i dagens udgave af Berlingske Tidende på beskrivelser i sidste uge af, hvordan patienter ofte oplever, at vigtig information går tabt, at behandlinger udskydes, og at der mangler en person med samlet overblik over behandlingen, når de skifter mellem forskellige afdelinger og hospitaler.
- Det nytter ikke noget at indføre lovkrav om bedre sammenhæng i behandlingen, hvis ledelsen på sygehusene ikke sikrer, at personalet efterlever kravene, og patienterne rent faktisk oplever forbedringer. Det er et alvorligt principielt problem, at sygehusene eksempelvis ikke lever op til kontaktpersonordningen, siger overlæge Torben Palshof til Berlingske Tidende. Han er formand for den faglige sammenslutning af kræftgrupper i Danmark, De Multidisciplinære Cancer Grupper.
Kulturproblem på sygehusene Han får opbakning fra Henrik Harling, dr.med. og ledende overlæge på Bispebjerg Hospital.
- Vi har et kulturproblem på de danske sygehuse, som ikke har noget med resurser at gøre. Der mangler, at lederne klart udtrykker, hvordan de forventer, personalet skal tilrettelægge behandlingen og omgås patienterne. Og lederne skal gribe ind, hvis personalet ikke lever op til retningslinjerne, siger Henrik Harling til Berlingske Tidende.
- Vi ser alt for sjældent på, hvordan vi selv ville behandles, hvis vi var patienter. Derfor tilpasser vi behandlingen efter, hvad der passer vores arbejdsgang bedst. Det er ikke, fordi vi er onde mennesker. Vi er bare ikke opmærksomme på det, siger Henrik Harling.
Patienter kan ikke selv overskue forhindringsforløbet Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed, peger på, at der er et strukturelt problem i det danske sundhedssystem.
- Der mangler en person, som ser forløbet fra patientens synsvinkel og hjælper hele vejen fra den praktiserende læge over speciallægerne, de forskellige sygehusafdelinger og den efterfølgende genoptræning ude i kommunen. Det forløb kan en meget syg kræftpatient ikke selv overskue, og i dag er der ingen anden til at hjælpe genne forhindringsløbet. Om nødvendigt må der lovgives om sådan en funktion, siger Arne Rolighed.
Læs artikler i Berlingske Tidende:
Læs tidligere nyhedsbrev: