Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Flere end 150 danske kræftpatienter, som er blevet opgivet af de danske læger, er for egen regning taget til Frankfurt for at blive behandlet. På universitetsklinikken i Frankfurt tilbyder professor Thomas Vogl regional kemoterapi, hvor han sprøjter cellegift direkte ind i kræftsvulsten frem for at behandle hele kroppen.
 |
| - Patienter, som tager til udlandet, er på Herrens Mark. derfor er det vigtigt at få et grundlag for at informere ordentligt, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed. |
Men behandlingen er meget omstridt. På den ene side står Sundhedsstyrelsen, som ikke mener, dokumentationen for behandlingen er god nok til at sende danske patienter til Frankfurt. På den anden side står Frankfurt-patienterne og henviser til deres egne gode erfaringer og professor Vogls flere end 400 videnskabelige artikler.
Patienter er på Herrens MarkNu har Kræftens Bekæmpelse besluttet at få Det Nordiske Cochrane Center til at lave en grundig gennemgang af den dokumentation, der findes for behandlingen i Frankfurt.
- Patienter, som rejser til udlandet, er helt på Herrens Mark. Ingen hjælper dem. Heller ikke os her i Kræftens Bekæmpelse. Vi kan ikke sige andet end, at vi hverken anbefaler eller fraråder behandling i f.eks. Frankfurt og så i øvrigt rådgive patienterne om alle de praktiske forhold med forsikringer, rejse og den slags, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed.
- Derfor har vi nu bestilt en uvildig gennemgang af professor Vogls arbejde. Det kan give os et bedre informationsgrundlag overfor patienterne. Og viser det sig, at der ligger solid forskning bag arbejdet betyder det også, at de danske myndigheder kan betale for patienterne og at Second Opinion udvalget kan henvise patienter til behandling i Frankfurt, siger Arne Rolighed.
Patienterne er tilfredseIb Nielsson fra Frankfurt-netværket, som er et netværk for pårørende og patienter, som er blevet behandlet hos professor Vogel i Frankfurt, er glad for, at der nu bliver lavet en undersøgelse.
- Vi forventer, at Cochrane gennemgangen vil bekræfte det, som er vores erfaring som patienter – nemlig, at de fleste har gode resultater af behandlingen. Der er selvfølgelig også folk i vores gruppe, som dør, men det er jo patienter, som mere eller mindre er afskrevet med de behandlingsmuligheder, der findes i Danmark. Næsten ingen bliver raske, når sygdommen er så fremskreden, men mange kommer symptomfri hjem og med rigtig god livskvalitet, siger Ib Nielsson.
Tre måneder til undersøgelseAftalen med Det Nordiske Cochrane Centers direktør Peter Gøtzsche betyder, at der omkring 1. april i år ligger en gennemgang af professor Vogls arbejde.
- Vi har afsat tre måneder og 150.000 kroner. Det er det niveau, vi mener, er nødvendigt for at få en brugbar vurdering af resultaterne med regional kemoterapi i Frankfurt, siger Arne Rolighed.
Støtte til forskning i regional kemoterapiKræftens Bekæmpelse gav i slutningen af 2009 fem millioner kroner til Herlev Hospital i støtte til at udvide hospitalets spæde forsøg med regional kemoterapi. Målet med både forskningen i Herlev og Cochrane gennemgangen er, at kunne tilbyde patienterne behandling i Danmark, hvis resultaterne af regional kemoterapi er holdbare.
Fakta om Cochrane samarbejdet Cochrane samarbejdet er opkaldt efter den britiske læge og forsker Archibald Cochrane. Han savnede en systematisk opsummering af alle velgennemførte kliniske forsøg inden for et bestemt område.
I 1993 startede Cochrane-samarbejdet, som består af flere end 15.000 læger og forskere verden over. En Cochrane-oversigt på et bestemt emne består af en systematisk søgning efter relevante kliniske forsøg, en kvalitetsvurdering af de enkelte forsøg og en opsummering af resultaterne.
|
Tidligere nyhedsbreve om Frankfurt-patienterne:
Øvrige link: