Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræftens Bekæmpelse bekymret over dårlig sygehusøkonomi |
|
Den dårlige økonomi på mange af landets sygehuse og de igangværende fyringsrunder bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
– Nedskæringerne må ikke gå ud over de store resultater, som er opnået på kræftområdet. Vi forventer at politikerne sørger for, at sygehusene har penge til at leve op til de politiske løfter, siger foreningens formand, professor Frede Olesen.
Økonomien er anstrengt på landets sygehuse. Forbruget i 2009 er ikke gjort endeligt op endnu, men overforbruget ligger ifølge meldingerne fra regionerne på mange hundrede millioner kroner. Som det første sygehuse har Herlev Hospital allerede gennemført en fyringsrunde, hvor 136 medarbejdere er blevet sagt op.
 |
| - Sundhedsvæsnet har opnået store fremskridt de seneste år. Det er uacceptabelt, hvis dårlig økonomi sætter de resultater over styr, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen. |
Protester fra ansatte på sygehusene
Sparerunderne har ført til skarpe protester fra de ansatte. Specielt personalet på kræftafdelingerne er bekymrede for, om nedskæringerne vil gå ud over ventetider og kvalitet i behandlingen.
- Den bekymring deler jeg. Sygehusvæsnet har opnået store resultater på kræftområdet de senere år. Ventetiderne til strålebehandling er blevet bragt ned, kræft bliver nu behandlet som en akut sygdom og de indførte pakkeforløb sikre mange patienter et bedre forløb. Det er uacceptabelt, hvis dårlig økonomi sætter de resultater over styr, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, professor Frede Olesen.
- Vi mangler stadig en del for at kunne sige, at behandlingen af kræftpatienter i Danmark er i verdensklasse. Det er politikernes mål, som vi del fuldt og helt. Derfor er det også vigtigt, at der er de penge, som skal til, for at sikre at vi fortsat går i den rigtige retning, siger Frede Olesen.
Må ikke miste momentum
Personalet på flere kræftafdelinger har i medierne udtrykt stor skuffelse over, at der bliver skåret ned, netop som der bliver behandlet flere kræftpatienter.
- Jeg skal ikke blande mig i de enkelte sygehuse og deres økonomi. Men jeg forstår personalet reaktion. Der er blevet ydet en kæmpe indsats for at rette op på kræftbehandlingen. Set udefra er fyringer en lidt mærkelig tak for indsatsen. Derfor vil jeg kraftigt appellerer til regeringen og regionerne om at sikre nogle rammer, som gør, at fremskridtene for kræftpatienterne fortsætter. Vi må ikke miste momentum midt i den gode udvikling, der er i gang, siger Frede Olesen.
Læs artikler i Dagens Medicin:
Hospitaler massefyrer efter blodrøde regnskaber
Hurtigløb belønnes med fyring
Oppositionen raser over sundhedsministeren
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 15-01-2010
Nøgleord på siden: