Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Tænderne tager skade af strålebehandling

Patienter som får strålebehandling for kræft i hoved- halsregionen får meget tit alvorlige problemer med tænderne efter behandlingen. Men man kan gøre meget selv og tandlægen kan også forebygge de værste bivirkninger. Ny video på cancer.dk giver gode råd.
 

For seks år siden blev Birthe Frandsen opereret for halskræft og fik senere 33 strålebehandlinger. Behandlingen fik bugt med kræftcellerne, men gav hende samtidig nogle alvorlige bivirkninger.

Birthe Frandsen er helt tør i munden efter strålebehandling af halsen. det fortæller hun om i ny video.

- Jeg er helt tør i munden. Jeg har stor set intet spyt. Det har betydet, at jeg har fået skiftet halvdelen af mine tænder ud med kroner og resten er blevet lappet på flere gange, fortæller Birthe Frandsen.

Kan miste 80 – 90 procent af spytproduktionen
Strålebehandlingen i hoved- halsregionen rammer – ud over kræftcellerne – også spytkirtlerne.

- Man kan miste op mod 80 – 90 procent af spytproduktionen. Det gør, at patienterne er meget udsatte for at få huller i tænderne. Hvis ikke patienterne bliver grundigt informeret om, hvad de kan gøre selv, og hvad tandlægen kan hjælpe med, vil de på langt sigt få ødelagt deres tænder, fortæller specialtandlæge Lars Nygaard, som behandler Birthe Frandsen.

Vigtigt at pleje mundhulen omhyggeligt
Det er vigtigt, at patienterne er meget omhyggelige med at børste tænderne ofte, fordi de mangler spyttet til at rense tænderne. Man kan også købe forskellige mundskyllevæsker med aloe vera, som plejer de sarte slimhinder.

Tandlæge kan også hjælpe. Han kan bl.a. give en recept på en speciel tandpasta, som indeholder fem gange så meget fluor som normalt, og han kan lave specielle fluorskinner, som man kan have på om aftenen.

Få tandlægen til at følge strålebehandlingen
- Strålebehandlingen gør, at slimhinderne i munden bliver meget sarte. Så man kan både få sår og mundbetændelse. Det gør, at lysten til at have en behåret djævel som en tandbørste inde i munden, er relativt beskeden. Jeg vil anbefale at man får sin tandlæge til at følge sig tæt, hvis man skal starte i strålebehandling, siger specialtandlæge Lars Nygaard.

Han anbefaler også, at man træner kæbemusklerne flittigt efter strålebehandling. Strålerne får musklerne til at blive stive og uden træning vil man få svært ved at åbne munden og tygge maden.

Offentlig støtte til tandlægeregningen
Birthe Frandsen skal leve med bivirkningerne og gå meget ofte til tandlæge resten af sit liv.

- Jeg kunne selvfølgelig have valgt strålerne fra. Men livet er vigtigst. På det tidspunkt havde jeg lige fået et barnebarn. Jeg vil se ham vokse op. Så nu er jeg bare lykkeligt for, at der er kommet selvklæbende frimærker. Det gør det meget nemmere at sende julehilsner og den slags, når munden er helt tør, siger Birthe Frandsen med et grin i den nye film på cancer.dk.

Har man betydelige problemer med tænderne efter strålebehandling, kan man efter sundhedslovens paragraf 166 få tilskud til den dyre tandbehandling. Birthe Hansen har fået 60.000 kr. i tilskud fra regionen, og har selv stået med en regning på 20.000 kr. Af dem har hun fået 13.000 kr. dækket, fordi hun er medlem af sygeforsikringen Danmark.

Specialtandlæge Lars Nygaard hjælper Birthe Frandsen med at passe på tænderne. I den nye video giver han gode råd om tand- og mundpleje efter strålebehandling.
Foto fra filmen



 



Af journalist Morten Jakobsen og Ulla Jacobsen

Sidst ændret: 29-01-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen