210.000 danskere lever efter at have fået kræft. Hvert år kommer der mere end 30.000 nye kræfttilfælde, og flere og flere af patienterne overlever sygdommen. Eftersom kræftsygdom og –behandling ofte giver fysiske, psykiske og sociale problemer bliver der altså flere og flere mennesker, der har behov for rehabilitering – hjælp til at komme videre med livet efter sygdommen. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at mindst 6000 mennesker hvert år har behov for rehabilitering – en opgave, der ligger hos kommunerne.
Fra rapporten ”Kommunal kræftrehabilitering – erfaringsopsamling fra 11 kommuner”
Det anbefales, at man i kommunerne og på sygehusene er ekstra opmærksomme på de patientgrupper, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Der er en nærliggende og stor risiko for social ulighed med hensyn til, hvilke grupper der tilbydes rehabliteringsindsatser. Risikoen for, at de socialt svageste ikke får del i nødvendige tilbud er stor.
|
Nu er erfaringerne gjort op fra 11 rehabiliteringsprojekter fordelt på 15 kommuner, der i 2006 fik del i en pulje på 40 millioner kroner fra Indenrigs- og sundhedsministeriet til at udvikle og afprøve rehabiliteringsindsatser for deres kræftramte borgere. En væsentlig konklusion er, at det er svært at opspore de borgere, der har brug for rehabilitering.
-Hvor og hvordan skal den opsporing ske, og hvem skal gøre det? Det er en udfordring, siger Karen la Cour, Post doc., Ph.d, Syddansk Universitet, der har stået for evaluering af de 11 projekter.
-Der er behov for, at udvikle et redskab, der systematisk vurdere kræftramtes behov for rehablilitering på bestemte tidspunkter som f.eks. ved udskrivelsen fra hospitalet og et halvt år senere, hvor mange rammes af depression. Det handler ikke kun om genoptræning, men også ofte om psykosociale indsatser. Det er for tilfældigt, det der foregår lige nu, siger professor Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
I sin rapport skriver Karen la Cour, at flere kommuner påpeger, at de ikke har fået fat i alle de borgere, som de forventede havde behov for rehabilitering. Flere projektmedarbejdere har gjort opmærksom på, at det overvejende var ressourcestærke borgere, som blev visiteret til rehabiliteringsindsatserne.
|
Sådan fordelte deltagerne sig
- 75 procent af deltagerne i projekterne var kvinder, 25 procent mænd.
- På landsplan er der 39 procent mænd, der lever med kræft og 61 procent kvinder.
- 40 procent af deltagerne havde brystkræft. Med cirka 4000 tilfælde om året står brystkræft for under 15 procent af kræfttilfældene i Danmark.
|
-De fleste projekter havde forventet at få genoptrænings-planer fra hospitalerne og henvisninger fra praktiserende læger og dermed få kontakt med borgerne. Men det har de kun fået i begrænset omfang. Så kommunerne har været meget kreative i bestræbelserne på at blive synlige og få fat i borgerne, siger Karen la Cour.
-Det er også nødvendigt at erkende, at antallet af patienter i mange kommuner vil være for lille, til at kræftrehabilitering kan stå alene. Det er nødvendigt at koordinere med kommunens øvrige aktiviteter. For eksempel kan fysisk aktivitet, som har betydning for blandt andet depression, sagtens køres på tværs af diagnoser, siger Frede Olesen.
Han påpeger, at et helt særligt problem er, hvordan de enkelte kommuner skal kunne håndtere de hårdest ramte patienter med meget alvorlige problemer.
-Her kan nationale institutioner som f.eks. Rehabiliteringscenter Dallund være et vigtigt hjælpemiddel, siger han.
Systematik er vigtig for at sikre lighed
Sundhedscenter København er det rehabiliteringsprojekt, der har erfaring med flest patienter, og her oplever man, at der er stor forskel på, hvordan henvisningen foregår fra hospitalet. Mens patienter fra brystkirurgisk afdeling på Rigshospitalet systematisk udskrives med en genoptræningsplan og dermed bliver henvist til centret, er der slet ikke den samme systematik i andre afdelinger.
Alle patienter skal henvises til Sundhedscentret af deres behandlende afdeling eller deres praktiserende læge, men en del patienter fortæller, at de selv måtte bede om henvisningen, fordi medpatienter, familie eller venner, eller de selv havde hørt om tilbuddet.
En netop færdig rapport om erfaringerne fra centrets første år har også set på samarbejdet med de professionelle.
-Afdelingerne synes, der skal være mere målrettet indsats fra vores side for at rekruttere patienter. De foreslår f.eks., at vi skal komme og hente borgerne på hospitalet, og det prøver vi nu på nogle afdelinger, fortæller centerchef Jette Vibe-Petersen.
Rapporten viser også, at personalet ikke mener, Sundhedscentret tager hensyn til mænd, folk fra etniske minoriteter og socialt udsatte.
-Fra fokusgruppeinterviews ved vi dog, at mænd synes, det er en hurdle at skulle over at gå ind til os, men når de først er her, så er de glade for det, fortæller Jette Vibe-Petersen.
|
Derfor har kræftramte behov for rehablilitering
Kræftsygdom og –behandling kan give en lang række fysiske, psykiske og sociale problemer. Her er nogle af de problemer, der er bedst belyst:
- Mellem fem og 30 procent af brystkræftpatienter kommer til at lide af depression. Der mangler data for andre kræftsygdomme.
- Cirka 25 procent af brystkræftpatienterne udvikler lymfødem indenfor fem år
- Op til halvdelen af alle prostatakræftpatienter lider af inkontinens
- 30 - 79 procent af alle kræftpatienter uanset diagnose lider af voldsom træthed, såkaldt fatique
|