Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Bog om kost til kræftpatienter |
|
En ny bog om kost og kræft giver gode brugbare råd om den daglige kost til kræftpatienter. Bogen bygger på otte års erfaring med kost til kræftpatienter på Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter, Dallund Slot på Fyn.
Kosten spiller en stor rolle for mange patienter, som er kommet gennem et kræftforløb. Nogle har tabt sig for meget og er præget af dårlig appetit og andre er meget optagede af at spise sundt for at styrke deres helbred på længere sigt. Det er dem den nye bog, ’Mad der rykker – en bog om kost og kræft’ henvender sig til.
 |
| Lisa Boltings bog om kost til kræftpatienter bygger på otte års erfaring som diætiest på Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter Dallund Slot |
200.000 lever med kræft
- Vi ved, at der i dag er over 200.000 danskere, der enten er i behandling eller har afsluttet et behandlingsforløb for kræft- Denne bog henvender sig fortrinsvis til kræftpatienter, der har afsluttet behandling. En gruppe mennesker, der hidtil har været en lidt overset målgruppe, når det handler om kosten og dens betydning, skriver Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed i bogens forord.
Bogens forfatter, Lisa Bolting, er diætist og underviser. Hun har de seneste otte år arbejdet med kræftpatienter på Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter, Dallund Slot på Fyn. Maden har hele tiden været et pædagogisk redskab i kurserne for kræftpatienter på Dallund.
- På mange måder er det alle de kræftpatienter, som har været en del af min hverdag på Dallund i mange år, som jeg skal takke for, at denne bog er blevet til. Havde kursisterne ikke stillet spørgsmål og været så videbegærlige, var jeg aldrig blevet klar over, at der var et behov for at samle denne viden i en bog, skriver Lisa Bolting i ’Mad der rykker’.
Gode og simple opskrifter
Bogen giver overblik over forskellige fødevarer og deres indhold af næringsstoffer. Den giver også praktiske råd til tilberedning af maden, og så er der en række opskrifter, der tilgodeser både kræftpatienter, der vil leve sundt og kræftpatienter, der har spiseproblemer og som for eksempel har tabt sig..
- Opskrifterne i bogen er glimrende og det er tydeligt, at bogen tager udgangspunkt i kræftpatienters situation ved at have mange gode råd og praktiske tips, som kan være en god hjælp i dagligdagen siger bromatolog, ph.d., Christine Paludan-Müller fra Kræftens Bekæmpelses patientstøtteafdeling.
 |
| Mad der rykker henvender sig til de flere end 200.000 mennesker, som lever med kræft. Bogen er udkommet på People'sPress. Vejl. pris 249,- kr. |
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 24-02-2010
Nøgleord på siden: