Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
30 millioner kroner til forskning i rehabilitering |
|
Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden udbyder sammen 30 millioner kroner til ny og banebrydende forskning i rehabilitering af kræftpatienter.
I dag lever omkring 210.000 danskere efter en kræftdiagnose, og det tal stiger løbende, fordi flere og flere overlever kræft. Men de fleste oplever konsekvenser af sygdommen og behandlingen i form af fysiske, psykiske, mentale eller sociale senfølger.
Stor mangel på viden
Ifølge undersøgelsen Kræftpatientens verden, oplever 74 procent af danske kræftpatienter mindst et symptom eller problem som følgevirkning af sygdommen. Rehabilitering handler om at forebygge og behandle disse senfølger, og det er et område, der langt fra er tilstrækkelig viden om.
- Vi har den glædelige situation, at flere overlever kræft, men når det gælder rehabilitering, er der tre problemer, som vi ikke ved nok om, hvordan vi skal gribe an, siger formand for Kræftens Bekæmpelse , professor Frede Olesen og lister op:
- Hvad kan man gøre for at styrke rehabiliteringen under behandlingen på sygehuset og lige efter udskrivelsen?
- Hvad er den bedste indsats, når det gælder mere langsigtet rehabilitering i kommunerne, hvor det blandt andet handler om at hjælpe folk tilbage til arbejde?
- Hvordan kan man hjælpe dem, der i særlig grad er ramt og har fået skader på krop og sjæl af kræftsygdom og –behandling?
Hvad er behovet?
De 30 millioner udbydes efter en workshop med deltagelse af 50 forskere, klinikere, beslutningstagere og patienter, hvor der blev udpeget tre centrale forskningstemaer.
Et tema er at afdække behovet, for generelt er følgerne af kræft ikke undersøgt godt nok. Det er først og fremmest fysiske følgevirkninger ved specifikke sygdomme, der er belyst videnskabeligt i dag, mens andre senfølger så som træthed, vægtændringer, seksuelle problemer og depression er mindre dokumenterede.
Hvad virker?
Et er at vide, hvem der får hvilke problemer. Noget andet er at finde ud af, hvad man så kan gøre ved det. Det er endnu et område, der er dårligt udforsket. Endelig er der også behov for at se nærmere på, hvordan indsatsen bedst organiseres og koordineres mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.
Krav på genoptræningsplan og rehabilitering
Siden kommunalreformen har alle kræftpatienter via sygehusloven haft krav på en genoptræningsplan, og det har været kommunernes ansvar at tilbyde genoptræning og rehabilitering til dem, der havde behov for det.
-I dag tre år senere, er det langt fra på plads. Der er meget stort behov for løbende at vurdere behovet for rehabilitering og afprøve metoder til at afhjælpe problemerne. Det er også nødvendigt at få belyst, hvordan man bedst organiserer rehabiliteringen kommunerne og regionerne imellem. Det kræver en seriøs forskningsvirksomhed, siger Frede Olesen.
En samlet uddeling
Planen er, at bevillingen skal gives til et samlet, tværfagligt projekt.
For to uger siden var der officiel åbning af Nationalt Center for Kræftrehabilitering på Syddansk Universitet, som blandt andet er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Men Frede Olesen understreger, at de 30 millioner kroner langt fra er øremærket centret.
-Der er behov for en langvarig, tung forskningsindsats fra en stærk forskningsgruppe, som skal være spydspids for al øvrig rehabiliteringsforskning i Danmark, og jeg kan sagtens se flere forskningsgrupper, der kan løste opgaven, så jeg forventer hård konkurrence, siger Frede Olesen.
Læs mere:
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 15-02-2010
Nøgleord på siden: