Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræftpatienter ikke tilfredse med second opinion ordning |
|
Informationen om den såkaldte second opinion ordning er ikke god nok. Patienternes kendskab til ordningen stammer fra medierne og ikke fra sygehusvæsenet, og mange oplever, at samtalen med lægen om at få en second opinion er ubehagelig. Det viser en interviewundersøgelse blandt 30 kræftpatienter og pårørende.
Opgivende miner og afvisning. Det er nogle af de reaktioner, som kræftpatienter oplever, når de taler med deres læge om at søge second opinion panelet om en ny vurdering af deres sag. De føler ikke, at lægen møder dem med lydhørhed og forståelse. Snarere føler de, at de pålægges ansvaret for deres sygdomsforløb. Der er dog lige så mange, som oplever, at lægen er positiv over for tanken om at spørge panelet.
Det fremgår af en undersøgelse blandt 30 kræftpatienter og pårørende, som har henvendt sig til Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning, Kræftlinjen, fra juni til oktober 2009. Deltagerne i undersøgelsen har enten haft erfaring med second opinion ordningen, eller de eller telefonrådgiveren har haft en formodning om, at journalen kunne være sendt til second opinion.
For lidt information om second opinion
 |
| Second opinion ordningen er enestående, men patienterne bliver ikke informeret godt nok om den, mener Arne Rolighed. |
63 pct. af de adspurgte kender til second opinion ordningen, men deres kendskab til ordningen stammer ikke fra sygehusvæsenet, men fra aviser, tv og internet.
-Den behandlende læge skal have pligt til at informere patienten om retten til at søge en second opinion. Kræftens Bekæmpelse jævnligt i kontakt med kræftpatienter, som ikke er blevet informeret om ordningen, eller hvor lægen ikke har ønsket at rådføre sig med panelet. Det kan der selvfølgelig være gode grunde til, men for patienten er det en væsentlig kilde til mistillid og utryghed, siger Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Lægerne forholder sig for passivt til second opinion
Generelt er det oplevelsen at lægerne forholder sig passivt. I langt de fleste tilfælde er det patienten selv eller de pårørende, der har udtrykt et direkte ønske om second opinion over for lægen. Kun én af de 30 er blevet oplyst om second opinion ordningen af sin behandlende læge. Det er tankevækkende, mener Arne Rolighed. I 2008 kom second opinion panelet nemlig med rådgivning om yderligere behandlingsmuligheder i 88 pct. af tilfældene.
-Overordnet set er Kræftens Bekæmpelse meget tilfredse med second opinion ordningen, men den burde være skruet sådan sammen, at patienten selv kan beslutte at få udvalget til at vurdere, om alle muligheder for behandling er udtømt. Det er de som oftest ikke. En stor del sagerne ender med, at patienten bliver henvist til en ny behandling, siger Arne Rolighed.
Kræftpatienter skal selv kunne søge om second opinion
I dag er det kun den behandlende læge, der kan bede om en vurdering af patientens sag. Det har haft betydning for flere af de interviewede, idet tre har oplevet, at lægen ikke ville spørge second opinion panelet. To af dem med den begrundelse, at patienten var for syg. Èn fordi der stadig var standardbehandling at tilbyde.
-Det sætter patienten i en uheldig situation, at kontakten skal gå gennem den behandlende læge. Dels fordi lægerne nogle gange siger nej. Dels fordi mange patienter er tilbageholdende med overhovedet at spørge, da de frygter, at det kan tolkes som mistillid til den behandlende læge, siger Arne Rolighed.
Second opinion ordningen skal være bedre
Vejen til forsøgsbehandling går ofte gennem second opinion panelet under Sundhedsstyrelsen. Panelet kan give kræftpatienter et nyt syn på deres behandlingsmuligheder. Det er en helt enestående mulighed, som ingen udenlandske kræftpatienter har. Alligevel mener Arne Rolighed at ordningen kan blive bedre på fire punkter:
• Patienterne skal informeres bedre af den behandlende læge.
• Man skal som kræftpatient selv kunne søge en vurdering fra second opinion panelet.
• Det må ikke ske, at panelets eksperter vurderer egne patienter.
• Det er ikke rimeligt, at second opinion panelet afviser at se på sager, hvor patienten selv har fundet en behandling i udlandet.
|
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 27-01-2010
Nøgleord på siden: