Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Hver fjerde bliver solskoldet på solferien

Hver fjerde dansker, der tager på solferie, bliver solskoldet mindst en gang. Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der nu skyder en kampagne i gang. Solferier er en væsentlig årsag til den voldsomme stigning i modermærkekræft, lyder det fra professor i plastikkirurgi.
 

Vinterferien er lige om hjørnet, og mange bruger anledningen til at komme væk fra den lave sol og bidende danske kulde og ned til solens varme stråler. Når de kommer hjem igen, er hver fjerde blevet solskoldet, og for de unge mellem 15 og 19 år er tallet helt oppe på 38 pct.

Det vigtigste råd på solferien er at undgå solskoldninger, lyder det fra Anja Philip.


-De fleste hungrer helt forståeligt efter sol og varme på denne her årstid. Og så længe man husker at beskytte den følsomme vinterhud mod solens kraftige stråler, kan vi kun ønske god tur, lyder det fra Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

- Desværre kan vi se, at antallet af danskere, som bliver forbrændt i løbet af ferien er helt oppe på 25 pct. Det er rigtig mange. Vi ved nemlig, at solskoldninger er den helt store synder, når det gælder modermærkekræft. Der for handler det om ikke at blive solskoldet på ferien, siger hun.

Solferier giver flere tilfælde af modermærkekræft
Danskere, der er på ferie sydpå, får betragtelig mere UV- stråling end dem, der holder ferie i Danmark. Og forskellen er specielt markant om vinteren, lyder det fra
K.T. Drzewiecki, der er professor og klinikchef på Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet.

-Solferier sydpå og friluftsaktiviteter her i Skandinavien er en væsentlig årsag til, at forekomsten af modermærkekræft fortsat er stigende med omtrent fem pct. om året. Og det er særligt yngre mennesker, der rammes, siger K.T. Drzewiecki.

Solskoldningerne udgør et særligt problem. Solskoldninger gør ondt og er irriterende på ferien, men værst er det, at hver eneste af dem på langt sigt kan være forbundet med en øget risiko for at få modermærkekræft.

- Solskoldninger starter mutationer i hudens pigmentceller. I de fleste tilfælde bliver ændringerne enten normaliseret, eller cellerne dør. Men det sker også, at cellerne overlever og danner ansats til modermærkekræft, forklarer K.T. Drzewiecki.

Danskerne skal blive bedre til at følge solrådene
De mange solskoldninger kan forebygges ved, at danskerne bliver bedre til at følge solrådene. Vi kender dem allerede, men er ikke gode nok til at følge dem, lyder det fra Anja Philip:

-Danskerne ved godt, at de skal smøre solcreme på, men de gør det ikke godt nok. De smører ikke nok på, ikke tidligt nok, og glemmer at det er nødvendigt at smøre sig flere gange, og at holde pauser fra solen. De glemmer også at søge skyggen midt på dagen, hvor solen bager stærkest, fortsætter hun.

Derfor bliver så mange også solskoldede. Det er baggrunden for, at Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden

 Sunny og Solvej er en pixibog, der fortæller om solbeskyttelse

Som en del af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens kampagne vil børn på vej på ferie få pixibogen 'Sunny og Solvej på Solferie'.

igen i år vil hjælpe de rejsende til at få en bedre ferie uden forbrændinger. I den forbindelse er de gået sammen med de største danske rejsebureauer og de store danske lufthavne i en kampagne, der skal få de rejsende til at tænke sig om.
 
De rejsende vil bl.a. kunne støde på Kræftens Bekæmpelses frivillige i Kastrup lufthavn. Derudover møder danskerne kampagnen på rejsebureauernes hjemmeside og i en række af de største dansksprogede flymagasiner. Formålet er at minde om, at solen sydpå kan være op til 2,5 gange stærkere end i Skandinavien, og at det derfor er endnu vigtigere af omgås solen fornuftigt.

D-vitamin er ingen undskyldning for at stege
D-vitamin er vigtigt for kroppen og virker forebyggende på visse kræftsygdomme. For nylig viste en stor europæisk undersøgelse, at personer med lave niveauer af D-vitamin har 40 pct. forøget risiko for at få tarmkræft sammenlignet med personerne med de højeste niveauer.

Med en ferie sydpå i vintermånederne bliver depoterne tanket op. Desværre glemmer mange, at tanken hurtigt bliver fuld. Har man været ude ca. ti til femten minutter i stærk sol, danner man ikke mere D-vitamin den dag. D-vitamin er altså ingen undskyldning for at opholde sig lang tid i direkte sol.

UV-stråling fra solen kan blive meget høj i lande tættere på ækvator. Husk derfor at beskytte dig ved hjælp af de tre s'er: Siesta, solhat og solcreme.

Siesta
Søg skygge især mellem kl. 12 & 15 - nogen gange endnu tidligere. Husk, at selv i skygge, kan man være udsat for UV-stråling fra himlen eller UV-refleksion fra vand, sand, beton og græs.

Solhat - tøj og briller
Brug løstsiddende men tætvævet tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår.

Solcreme
Hvor godt en solcreme beskytter, afhænger af UV-strålingens intensitet, hudtypen, hvor meget solcreme, man bruger, hvilken faktor man smører med, og hvad man laver. Vælg altid en solcreme, som beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. En vandfast creme er mere sej og kan derfor holde længere.

I lande tæt på Ækvator kan man bruge solcreme med højere faktor end 15, f.eks. faktor 30. Det vigtigste er at smøre med rigelige mængder, ellers falder faktortallet.

Læs mere på www.skrunedforsolen.dk, hvor du også kan tjekke UV-indexet på de største rejsemål.



Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 02-02-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen