Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Misvisende solarieplakat trækkes tilbage

Efter kritik for citatfusk og vildledende markedsføring trækker firmaet Dan-Sun nu en omstridt plakat tilbage. Plakaten ’Sol er sundt’ får solarier til at fremstå som sunde. Kræftens Bekæmpelse er glade for, at plakaten tages ned og understreger, at solarier er kræftfremkaldende og ikke nødvendige for sundheden.
 

Den omstridte plakat bruger en række ekspertcitater fra forskellige medier. Men citaterne er taget ud af deres sammenhæng og bliver brugt misvisende. Derfor har Dan-Sun nu beordret sine solcentre til at fjerne plakaten.

En gang solarium om måneden fordobler risikoen for at få modermærkekræft. Foto: Colorbox
Et af citaterne på plakaten stammer fra Kræftens Bekæmpelses ekspert på kost og kræft, overlæge, dr. med. Anne Tjønneland. På plakaten, som var hængt op på nogle af Dan-Suns solcentre, er hun citeret for følgende:

’D-vitamin forlænger livet – brug 10–15 minutter i solen to, tre gange om ugen’.

Solarier giver kræft
- Det citat drejer sig på ingen måde om solarier, men om den rigtige sol. Den naturlige sol er den bedste kilde til D-vitamin. Meningen med citatet er at understrege, at man ikke behøver ligge og stege i solen, men blot skal have lidt af den i sommerhalvåret på ansigtet og armene for at få tilstrækkeligt D-vitamin, siger Anne Tjønneland.

- Derfor er jeg også glad for, at Dan-Sun nu fjerner plakaten. Jeg kunne aldrig drømme om at anbefale folk at gå i solarium for at få D-vitamin. Solarier er helt overflødige sundhedsmæssigt og vi ved, at risikoen for hudkræft og modermærkekræft øges markant, når man går i solarium, siger Anne Tjønneland, som er leder af Kræftens Bekæmpelses afdeling for kost, kræft og helbred.

Hud-professor føler sig også misbrugt
En af de andre eksperter på plakaten er professor i hudsygdomme på Bispebjerg Hospital, Hans Christian Wulff. Han mener, at han er citeret for det stik modsatte af, hvad han mener. På Dan-Suns plakat citeres han for at sige, at der ikke er påvist sammenhæng mellem solarier og modermærkekræft.

- Men det ER der. Og det var der også i 2003, hvor udtalelsen til Berlingske Tidende faldt, siger professor Hans Christian Wulff til dr.dk.

Fordobler risikoen for modermærkekræft
På grund af kritikken har Dan-Sun nu altså skrevet til sine solcentre og bed dem ’straks og uden ophold at nedtage plakaten’.

Folk der går i solarium bare en gang om måneden øger deres risiko for at få modermærkekræft med 2 til 3 gange.


 



Af journalist Morten Jakobsen

Sidst ændret: 08-01-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen