Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Stor økonomisk indsprøjtning til Solkampagnen |
|
Kampagnen ”Skru ned for solen mellem 12&15” skal fortsat få danskerne til at omgås solen med omtanke og dermed forebygge kræft i huden. TrygFonden har med 73 mio. kr. sikret det økonomiske grundlag for yderligere fire års indsats. Det betyder også, at Solkampagnens arbejde kan udbygges, så andre forebyggelseskampagner også kan drage nytte af erfaringerne.
TrygFonden har bevilliget 73 millioner kr. over de næste fire år til arbejdet med at solsikre danskerne med kampagnen ”Skru ned for solen mellem 12&15”. Kræft i huden er den kræftsygdom, som er nemmest at forebygge. Alligevel har mange danskere ikke forstået budskabet om at omgås solen med sund fornuft. Kampagnen skal derfor fortsat arbejde på at lære danskerne, at de skal undgå solskoldninger og holde sig væk fra solarier.
|

|
|
Siesta, solhat, solcreme og sluk solariet. Sådan lyder kampagnens fire solråd. |
- Tusindvis af danskere får hvert år konstateret kræft i huden, hvilket gør Danmark til et af de lande i verden, der har flest tilfælde af sygdommen. Dét vil vi gerne være med til at ændre, udtaler Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.
Solkampagnen virker, men hvad er det der virker?
Kampagnen har eksisteret i tre år, og kampagnens slogan - Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet - har hidtil nået mere end 82 pct. af befolkningen. Hele 16 pct. oplever, at kampagnen har været med til at ændre deres adfærd i solen. Godt hjulpet på vej af mange frivilliges engagement.
I løbet af de næste fire år vil kampagnen opkvalificere forebyggelsesarbejdet ved at udvikle et ambitiøst evalueringsprogram i et Center of Excellence under Solkampagnen. Målet er, at evalueringerne af kampagnens indsatsområder skal anvendes til at udvikle en model for ”bedre praksis”, så fremtidige aktiviteter kan tilrettelægges så effektivt og relevant som muligt. Andre forebyggelsesområder kan dermed også drage nytte af kampagnens erfaringer.
- Det er utrolig vigtigt, at en massiv kampagneindsats som ”Skru ned for solen mellem 12 & 15” kobles med en lige så effektiv evalueringspraksis, så vi løbende kender graden af adfærdsændring hos danskerne – med formålet at lave indsatser, der virker bedst muligt, siger Frede Olesen formand for Kræftens Bekæmpelse.
- Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens samarbejde er på mange måder banebrydende, og det er helt afgørende, for at arbejdet kan lykkes, at TrygFonden endnu engang har bevilliget penge til dette vigtige forebyggelsesområde.
Kræft i huden i tal • Mere end 8000 danskere får hvert år konstateret hud- eller modermærkekræft for første gang. • Mere end 90.000 danskere lever med kræft i huden og tallet er støt stigende • Danmark ligger på en kedelig 7. plads på verdensplan, når det gælder hvor stor en del af befolkningen, der har kræft i huden • Mindst 80 pct. af alle tilfælde af kræft i huden kan forebygges, hvis danskerne ikke bliver solskoldede og ikke steger i solen. |
Redaktion: Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 19-01-2010
Nøgleord på siden: