Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Drag Queen kickstarter Kræftens Bekæmpelses landsindsamling |
|
Kræftens Bekæmpelses landsindsamling har fået en flot tyvstart. Dragkunstneren, Peter Andersen, som vandt Melodi Grandprix i 2007 som DQ, dukkede op med 50.000 kroner, som han selv har samlet ind. Landsindsamlingen er søndag d. 11. april.
De fleste kender ham med 11 cm hæle, kæmpe fjerpragt på hovedet og en rødmalet mund, som synger om Drama Queen. Men det var dog i ’civil’, at en synligt glad og stolt Peter Andersen besøgte Kræftens Bekæmpelse for at aflevere 50.000 kr., som han har samlet ind ved at sælge autografer efter sine shows.
 |
| DQ, alias Peter Andersen, giver 50.000 kr. fra salg af autografer videre til Finn Christensen fra Kræftens Bekæmpelses landsindsamling. |
- Jeg har fået rigtigt mange positive reaktioner på at sælge autografer. Først undrer folk sig lidt, når jeg slutter et show med at sige, at jeg tager 20 kr. for en autograf. Men når de så høre, at pengene går til Kræftens Bekæmpelse, er der kun smil. Mange kommer med kommentarer om, at de selv har været ramt af sygdommen, siger Peter Andersen.
Veninde døde af kræft Ideen til den private indsamling kom sidste vinter, da en god veninde døde af kræft. Kort tid efter skulle Peter optræde i Horsens, hvor veninden skulle have set showet.
- Hun nåede desværre ikke at være med. Det fik mig til at afprøve ideen med at sælge autografer. Det gik fint, og så fik jeg et firma til at sponsorere fotos, som jeg kan signere. Og nu har jeg altså solgt 2.500 og kan derfor donere 50.000 kroner, forklarer Peter Andersen.
- Kræft påvirker os alle og langt de fleste oplever at være i for tæt kontakt med sygdommen. Derfor vil jeg gerne hjælpe, hvor jeg kan, siger Peter Andersen.
28.000 indsamlere på gaden på søndag Omkring 28.000 frivillige indsamlere er klar til at stemme dørklokker søndag formiddag, når Kræftens Bekæmpelse holder landsindsamling. Den uventede gave er en kærkommen start på indsamlingen.
- Det er et fantastisk privat initiativ og en dejlig positiv start på selve landsindsamlingen. Vi satser på at slå sidste års rekord og så er det jo skønt at komme godt fra start, siger projektchef Finn Christensen fra Kræftens Bekæmpelse.
Det er gået fantastisk med at skaffe indsamlere til årets landsindsamling, som er den 25. i rækken. Der er indsamling i alle lokalområder i landet og vejret ser ud til at blive fremragende indsamlingsvejr: lidt skyer, så folk ikke er gået i skoven om formiddagen og tørvejr til gåturen med raslebøtten.
De sidste interesserede kan stadig nå at melde sig som indsamler - vi vil forsøge at finde en rute til dig, men kan ikke love det lykkes:
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 09-04-2010
Nøgleord på siden: