Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kommunal rehabilitering der virker |
|
Bedre fysisk form, bedre livskvalitet, færre smerter og mindre angst. For mange er det resultatet af et rehabiliteringsforløb på Sundhedscenter for Kræftramte i København, viser en evaluering af de første års erfaringer med centret.
Borgere med kræft, som bor i Københavns Kommune, og som har brug for hjælp til at komme videre med livet, kan blive henvist til Sundhedscenter for Kræftramte. Her vurderes det, hvad den enkelte har behov for af hjælp, og hver får sin egen handlingsplan.
Planen kan f.eks. indeholde fysisk aktivitet under vejledning af fysioterapeut og sygeplejerske, individuel hjælp fra diætist eller fysioterapeut, patientundervisning eller samtaler med psykolog og socialrådgiver. Ligegyldigt hvilken plan, der lægges, får borgeren en kontaktperson, som man kan henvende sig til, og som følger op på forløbet.
Centret åbnede i 2007, og der er nu udkommet en evaluering af erfaringerne fra cirka 450 af brugerne.
 |
| Fysisk aktivitet på hold er det tilbud, flest brugere har deltaget i. 44 procent af forløbene har indeholdt styrke- og konditionstræning på hold. |
Flest ønsker fysisk aktivitet Næsten halvdelen har brugt flere af tilbuddene fra centret, og fysisk aktivitet på hold er det, de fleste har deltaget i.
-Næsten 44 procent af forløbene har indeholdt styrke- og konditionstræning på hold. Da vi også modtager relativt dårlige patienter under kemoterapi og strålebehandling, skal man dog være forberedt på, at der meldes afbud til træning ca. halvdelen af gangene, og at et træningsforløb derfor strækker sig over en længere periode. Brugerne af centret vil jo gerne gøre så meget som muligt for at fungere godt. Og så kan de mærke, at når de slækker på den fysiske aktivitet, så får de det også dårligere, fortæller centerchef Jette Vibe-Petersen.
Sådan fortæller en bruger om træningen
Altså der er jo et eller andet ved, at der står en fysioterapeut – vi træner jo altid sammen med fysioterapeuten. Vi var flere tarmkræftopererede, som troede, at vi ville flække på midten ved nogle af øvelserne. Og når man så siger, ”nej, det kan jeg ikke, og det tør jeg ikke” og sådan noget, så siger de ”jo, jo, kom nu, det kan du godt” – og de står jo der, og de har præcis forstand på, hvad vi skal lave, og hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Og jeg synes, det er fantastisk.
(Beskrivelse fra en kvinde med tarmkræft) |
Fik det bedre både fysisk og psykisk
Evalueringen af 144 brugere henvist i 2009 viser, at der efter tre måneder var signifikant forbedring i blandt andet den fysiske form og funktion. Men også når det gælder smerter, psykisk livskvalitet og angst sås en forbedring efter tre måneders tilknytning til centret.
Ud over et spørgeskema, blev nogle af brugerne interviewet om deres oplevelse af forløbet. Her viste det sig, at især det, at hver har en kontaktperson tilknyttet, er afgørende for mange.
-De fortalte også, at det har haft en positiv betydning for deres hverdag at gå i centret på den måde, at de bedre kan takle deres sygdom. Derudover har den superviserede fysiske træning skabt motivation for livsstilsændringer for mange. Halvdelen har fastholdt livsstilsændringerne efterfølgende, siger Jette Vibe-Petersen.
Små kommuner kan samle flere patientgrupper
Tilbuddene i Sundhedscenter for Kræftramte i København er kun for kræftpatienter. Det kan lade sig gøre at samle nok kræftpatienter, fordi der er så mange borgere i København. Men andre, mindre kommuner vil dog sagtens kunne bruge erfaringerne og principperne herfra, hvis de samler tilbuddet til alle patienter med kronisk sygdom som kræft, diabetes, hjerte-karsygdom og KOL, mener Jette Vibe-Petersen.
-De vil sagtens kunne give tilbud, der dækker flere livsstilssygdomme, når det gælder for eksempel fysisk træning og kostundervisning. Der skal så bare suppleres med noget kræftspecifikt – f.eks. en sygeplejerske, der ved noget om kræftsygdom, -behandling og senfølger. Det er nødvendigt, at der er nogen, der kan svare på de mange spørgsmål om netop kræft, som kommer i løbet af et rehabiliteringsforløb, og det er også meget vigtigt med netværksdannelse og erfaringsudveksling mellem patienter med kræft, siger Jette Vibe-Petersen.
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 29-04-2010
Nøgleord på siden: