Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Færre patienter søger second opinion

Antallet af uhelbredeligt kræftsyge danskere, der sidste år fik deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens såkaldte second opinion-panel, faldt med 30 procent. Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes det, at flere eksperimentelle behandlinger i 2009 overgik til at blive standardbehandlinger. –Det er glædeligt, men vi efterlyser mere information om ordningen, og det skal være en rettighed at søge second opinion frem for som i dag en mulighed, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
 

Siden 2003 har danske kræftpatienter haft mulighed for at få deres behandlende læge på sygehuset til at få vurderet mulighederne for eksperimentel behandling i både Danmark og udlandet. Det sker via Sundhedsstyrelsen såkaldte second opinion-panel.

-Second opinion skal være en rettighed frem for i dag en mulighed for uhelbredeligt kræftsyge danskere, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Panelet vurderede i 2009 818 nye patienter mod 1.167 patienter i 2008. Det svarer til et fald på 30 procent. Sundhedsstyrelsen forklarer faldet med, at flere af de eksperimentelle behandlinger, der tidligere skulle godkendes via second opinion-panelet, er gået over til at være standardbehandlinger i 2008 og 2009. Det drejer sig f.eks. om medicin til patienter med nyrecellekræft og tarmkræft.

Kræftens Bekæmpelse glæder sig over udviklingen og over, at man nu kan gennemføre flere af de avancerede og eksperimentelle behandlinger herhjemme samt at nye behandlinger bliver til standardbehandling.

-Kræftens Bekæmpelse er generelt godt tilfredse med ordningen. Den har betydet, at nye behandlinger indføres i Danmark tidligere end før og en ny mulighed for behandling for mange kræftpatienter. Men der er stadig plads til forbedringer af ordningen. At søge panelet om en vurdering af mulighederne behandling herhjemme eller i udlandet skal være en rettighed og ikke kun en mulighed, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, professor Frede Olesen.

Frede Olesen efterlyser desuden også bedre og mere information om ordningen.

Færre danskere rejser til udlandet
Antallet af patienter, som second opinion-panelet sendte videre til eksperimentel behandling i udlandet, faldt også i 2009. Det svarer til under en procent af ansøgerne – i alt syv patienter. De tre af patienterne modtog en bestemt behandling i Schweiz, som Danmark tidligere henviste mange flere til. Samme behandling er nu blevet indført på henholdsvis Rigshospitalet og Århus Sygehus, der samlet i 2009 modtog 17 patienter til behandling.

Uklarhed om, hvilke patienter der er omfattet af second opinion-ordningen
Ifølge Kræftens Bekæmpelses oplysninger er informationen om ordningen endnu ikke optimal. F.eks. har den behandlende læge pligt til at informere patienten om retten til at søge en second opinion.

-Men i et moderne samfund, hvor patienten inddrages mere og mere i beslutninger, ville det optimale være, at det altid bliver patientens afgørelse, om han/hun vil søge, når betingelserne for at søge ellers er opfyldt. En sådan beslutning vil den moderne patient kunne tage efter at have fået god information. Beslutningen bør ske i god dialog med en læge om fordele og ulemper ved at søge. Det skal være en læge, som patienten selv vælger, og som man har maksimal tillid til. Vi arbejder på en løsningsmodel, siger Frede Olesen.

Sundhedsstyrelsen udtaler, at de ikke har planer om at give patienter mulighed for selv at kræve en second opinion. Man arbejder i stedet på mere information, og styrelsen er på vej med en ny pjece om ordningen. En pjece, som vil blive distribueret bredt – også til afdelinger, der ikke typisk har disse patienter.

-Det vil givetvis være en forbedring, men efter vores opfattelse burde man altså tage skridtet fuldt ud og altid lade patienten selv tage valget. Det vil øge tilliden til systemet og sikre en god dialog mellem patient og læge, og vi er ikke bange for, at det vil føre til hverken misbrug eller fejlbrug af ordningen, fastslår Frede Olesen.

Second opinion-panelet består i dag af tre kræftlæger. Udvalget skal udvides med en kirurg, og Sundhedsstyrelsen er i gang med at finde den pågældende.



 



af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Sidst ændret: 01-06-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen