Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Professorater skal sikre bedre liv efter kræftbehandling for både helbredte og uhelbredeligt syge |
|
To professorater på hver 7,5 millioner kroner over fem år skal skaffe mere viden om skader fra kræftbehandling – såkaldte senfølger - og palliation, der handler om at give lindrende behandling, når kræften ikke kan kureres. To områder, der hver især kræver stor opmærksomhed.
Hvert år rammes mere end 30.000 danskere af kræft. De fleste overlever, men for en stor dels vedkommende er det et forandret liv, der blandt andet indebærer skader på både krop og sjæl, som skyldes den kræftbehandling, man har været igennem.
For andre, der ikke kan helbredes for deres kræft, er god lindrende behandling – palliativ indsats – afgørende for kvaliteten af det liv, de lever de sidste uger, måneder eller år.
For at styrke forskningen i de to områder har Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom opslået to fem-årige professorater.
 |
| Der er stort behov for forskning i både senfølger og palliation - i behandling af senfølger, i smertelindring og i bedre koordination mellem de forskellige sektorer, mener Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen. |
Kortlægning, forebyggelse og behandling Professoratet i senfølger tiltænkes at skulle styrke forskning i eksempelvis hvilke typer behandling, der giver hvilke senfølger, eller i måder at forebygge eller afhjælpe skader fra behandlingen, når de er opstået.
-Vi lægger utrolig meget vægt på, at folk skal vende tilbage til et godt liv efter endt behandling. Derfor er der behov for lægefaglig forskning i senfølger – i at få kortlagt omfanget og i at finde måder at undgå eller begrænse senfølgerne. Den viden vil også være værdifuld hjælp for kommunerne i deres arbejde med rehabilitering af kræftpatienter med senfølger, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen.
Behandling med fokus på at reducere senfølger Formanden for onkologerne, ledende overlæge på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv mener, at der først og fremmest er behov for at få belyst videnskabeligt, hvilke tilbud der mangler til patienterne, når det gælder rehabilitering. Ifølge hende er der stor fokus på at forske i og forebygge senfølger, ligesom der de seneste år er sket stor udvikling indenfor især strålebehandling og kirurgi.
-Faktisk er det jo svært at sige hvor stort behovet er nu, fordi vi ikke kender omfanget af senfølger af den moderne behandling vi giver nu. Jeg synes selvfølgelig, det er relevant med mere viden om senfølger og behandling af disse. Men forudsætning for at opleve en senfølge er at være i live, og vores mål vil altid være, at så mange overlever sygdommen som mulig, selvfølgelig med færrest mulige senskader, siger Lisa Sengeløv.
Smertelindring og koordination af pleje Professoratet i palliation er tiltænkt forskning, der eksempelvis handler om smertebehandling, psykosociale og eksistentielle temaer eller fysio- og ergoterapis betydning i den palliative indsats.
-Der er stort behov for forskning i god lindrende behandling – især smertebehandling. Men meningen med et professorat er også at forske i og sikre en bedre koordinering mellem den pleje, der foregår i hjemmet af hjemmehjælp og hjemmesygepleje og den pleje, der foregår på sygehusene, siger Frede Olesen.
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 01-06-2010
Nøgleord på siden: