Senfølger efter kræftbehandling er et bredt begreb, som dækker over et utal af fysiske og psykiske problemer, der opstår kortere eller længere tid efter, at man er færdig med sin kræftbehandling.
Foreningen af Kræftoverlevere med Senfølger, der sammen med Kræftens Bekæmpelse stod bag konferencen, skønner, at 25.000 danskere i dag lever med senfølger efter kræft.
 |
| Salen var fuld på Christiansborg, da der blev afholdt konferencen Senfølger efter Kræftbehandling |
Nogle af de hyppigste senfølger er koncentrations- og hukommelsesbesvær, lymfødem, nerveforstyrrelser, spise- og synkeproblemer og træthed, og der er mange, mange flere. Smerter er den senfølge, foreningens medlemmer oftest melder om.
På konferencen blev det klart, at der er et massivt behov for mere viden – ikke mindst for dokumentation for, hvor mange der lider af senfølger, hvilke senfølger, og hvad der hjælper imod dem. Alene tallet 25.000 er der stor usikkerhed om.
-Jeg tror, det er lavt sat. Men det afspejler, at vi ved for lidt om senfølger. En stor gruppe kræftpatienter har ikke problemer, men der er altså også en gruppe, der har. Vi må afdække problemerne og finde måder at gøre noget ved de problemer. Og det kræver en tværfaglig og tværinstitutionel indsats på tværs af sektorer, og det skal ske på baggrund af ordentlige undersøgelser, sagde professor, dr. med. Mikael Rørth fra Rigshospitalet.
|
|
| Professor Michael Rørth talte for de 150 deltagere, der havde fået plads på konferencen om Senfølger efter Kræftbehandling |
Senfølger registreres ikke
Foreningen Kræftoverlevere med Senfølger møder patienter, der oplever, at det ikke tages alvorligt, når de fortæller om senfølger.
-Vi føler, at der ingen dialog og hjælp er, når de professionelle ikke tager senfølgerne alvorligt. Konsekvensen er jo, at der ikke er systematisk dataindsamling og dokumentation om senfølger i patientjournalen. Patienten får ikke nødvendig hjælp i rette tid, siger foreningens formand Marianne Nord Hansen.
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at 90 procent af kræftpatienterne mener, det er vigtigt at få information om og blive undersøgt og behandlet for senskader i forbindelse med kontrolforløbet. Men kun 17 procent var blevet undersøgt og behandlet.
-Det er vigtigt, at man på afdelingerne får dokumenteret de senfølger, de ser. Vi skal have klarhed over, hvilke senfølger der er hyppigst for de forskellige diagnoser. Det vil gøre det lettere at identificere senfølgerne og få sendt patienterne til et sted, hvor de kan få behandling for senfølgerne, siger Marianne Nord Hansen.
Viden på vej
Der var på konferencen bred enighed om behovet for dokumentation og forskning. Et behov, som blandt andre Kræftens Bekæmpelse har sat penge af for at afhjælpe. Og der er da også sat forskning i søen rundt omkring i Danmark.
En stor undersøgelse af smerter blandt kvinder, der er opereret for brystkræft, har for nylig vist, at 47 procent har smerter – heraf seks procent stærke smerter.
25 procent af alle de opererede har måttet opgive tidligere aktivitet. 20 procent har fået påvirket arbejdsfunktionen. 35 procent har lymfødem. Og mere er på vej fra samme forskere:
- Der er brug for flere store undersøgelser for at få identificeret højrisikopatienterne, for at dokumentere behandlingsresultater og for at udvikle f.eks. nervebesparende kirurgi og forebyggende smertebehandling, og det arbejder vi med, fortalte professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet.
En anden stor dansk undersøgelse af 3350 kvinder opereret for brystkræft viser, at 20 procent led af alvorlige depressionssymptomer efter tre måneder.
-Man kan så sige, at det kan man måske godt forstå, og man kan forvente, at det forsvinder igen. Men godt et år efter har 17 procent symptomer. 50 procent af dem har fået hjælp i en eller anden grad af medicinsk behandling eller psykologbehandling. De andre 50 procent har ikke fået hjælp, fortalte professor Bobby Zachariae, Aarhus Universitetshospital, der står bag den undersøgelse.
Nogle senfølger kan undgås med bedre behandling
Senfølgeproblemet bliver ikke mindre aktuelt af, at flere overlever kræft. Men måske bliver senfølger mindre hyppige i fremtiden.
Professor Mikael Rørth gav eksempler på, hvordan man ved at forbedre behandlingen kan mindske senfølgerne:
- Kirurgisk kan man sørge for bedre billeddannelse, operationerne kan samles i specialcentre, så kirurgerne får mere ekspertise, og man kan udvikle operationsteknikkerne.
- I forhold til strålebehandling kan bedre billeddannelse og bedre apparatur mindske senfølger, ligesom partikelterapi forventes at kunne give færre bivirkninger.
- Medicinsk vil man fremover kunne individualisere behandlingen, når man bedre kan karakterisere tumor og patientens genetik.
-Ikke to patienter er ens, og ikke to tumorer er ens. Vi er først i begyndelsen af at forstå denne forskellighed. Samtidig kommer der hele tiden nye biologiske behandlinger, som er målrettet bestemte faktorer i kræftcellerne. Så vi må formode, at senvirkningerne bliver færre fremover, men vi er der jo ikke endnu, sagde Mikael Rørth.
Forskning i senfølger
Kræftens Bekæmpelse har besluttet at afsætte 15 millioner kroner til at fremme forskningen i senfølger efter kræftbehandling. De 7,5 millioner kroner er uddelt til syv forskningsprojekter, mens andre 7,5 millioner skal gå til et professorat.
|
Download oplæg (pdf) fra konferencen:
Marianne Nord Hansen, Kræftoverlevere med Senfølger
Henrik Kehlet, Rigshospitalet
Mikael Rørth, Rigshospitalet
Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen
Kirsten Bune, Sundhedscenter Vest
Dorthe Gilså Hansen, Syddansk Universitet
Bobby Zachariae, Aarhus Universitetshospital
Gitte Juhl, Herlev Hospital
Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse
Program for konferencen
Notat om senfølger
Til top
Tilbage