Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Solarier er et hit inden konfirmationen

Rigtig mange konfirmander gør sig klar til den store dag ved at få kulør under solariets stråler. Det er en rigtig skidt ide, mener organisationerne bag Solkampagnen, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. I samarbejde med Århus Kommune forsøger foreningen i denne uge, at få konfirmander i Århus til at droppe solariet med en informationskampagne.
 

Både frisører og præster er involveret, når Kræftens Bekæmpelse og Århus Kommune i denne uge forsøger at få kommende konfirmander til at droppe solariet. De skal snakke med de unge og få dem til at tænke på, at prisen for den brune kulør kan være kræft i huden senere i livet.
Som en del af kampagnen hænger denne plakat rundt om i Århus.



Netop konfirmationsalderen er et godt tidspunkt at nå de unge på, mener Lena Theilgaard Andersen, der er forebyggelseskonsulent i Kræftens Bekæmpelse:

-Vi ved, at mange har deres solariedebut omkring konfirmationen, fordi de gerne vil stå og se pæne ud i deres hvide tøj. Det er der, de begynder med solariet, og vi vil gerne undgå, at de kommer over i gruppen af 16-18-årige, der tager rigtig meget sol, siger hun.

Kampagne med præster og frisører
Kampagnen kører i uge 14, og har blandt andet betydet, at Århus Kommune har været ude i ca. 40 frisører i Århus Midtby og i tre kirker med undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

Udvalgte konfirmationshold vil også få besøg af unge, som vil diskutere emnet med konfirmanderne og deres præster. Denne ung til yngre metode vil også blive taget i brug i to storcentre og på enkelte skoler.

-Kampagnen kører lige nu og her, så vi kan ikke sige noget om, hvordan den virker, men både frisører og præster har været positive over for initiativet, siger Lena Theilgaard Andersen, der roser Århus Kommune:

- Vi er rigtig glade for at Århus kommune har taget initiativ til en solariekampagne målrettet de århusianske unge. Og vi ser frem til at udvide vores samarbejde med kommunen om at forebygge kræft i huden, siger hun.

En tredjedel i konfirmationsalderen har været i solarium
Ca. en tredjedel af de unge mellem 13 og 15 år har været i solarium inden for de seneste 12 måneder, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

-Bare et besøg i solariet om måneden giver en to til tre gange øget risiko for at udvikle modermærkekræft. Og jo yngre man er, jo farligere er solariet. Derfor er det en kedelig tendens at så mange unge bruger solarium, siger Lena Theilgaard Andersen.

Ikke mindst i provinsen er den kunstige kulør populær. Mens det i hovedstaden er ca. 33 pct. af de 15 til 25-årige, der har været i solarium inden for det seneste år, gælder det ca. 47 pct. i Syddanmark og 43 pct. i Midtjylland.


Byrådet i Århus Kommune har også vedtaget at nedlægge de kommunale solarier i svømmehallerne. Det samme har en række andre kommuner.

Se Danmarkskortet over kommunale solarier her.




Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 09-04-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen