Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Bedre overlevelse for kvinder med spredning af brystkræft |
|
Medicinske fremskidt har gjort livet væsentligt længere og bedre og for kvinder med brystkræft, som har spredt sig til andre dele af kroppen. Ifølge nye svenske tal er levetiden for de dårligst stillede patienter tæt på fordoblet i løbet af 15 år.
Medicinske landvindinger som Herceptin og forbedrede kemoterapier har givet overlevelsen hos brystkræftpatienter et ordentligt nøk opad. Det gælder ikke mindst for patienter med spredning til andre dele af kroppen.
Det glade budskab kommer fra en svensk undersøgelse præsenteret på European Breast Cancer Conference. Ifølge abstractet er i alt 557 svenske brystkræftpatienter med spredning blevet fulgt i perioderne 1985-1990 og 200-2004. I den periode nærmer levetiden sig en fordobling.
 |
| Man kan sagtens leve i mange år og med god livskvalitet, selv om man har brystkræft med spredning, lyder det fra Iben Holten. Det skyldes ikke mindst Herceptin og bedre kemoterapier. |
For de dårligst stillede af patienterne, dem med den mest aggressive type af brystkræft, var medianoverlevelsen vokset fra 10 til 17 måneder.
Store fremskridt i behandlingen
Ifølge Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, er der måske ikke tale om et tigerspring, men det er tæt på:
-Der er sket meget de sidste ti års tid, og overlevelsen for brystkræft er efterhånden ret god. Selv patienter med spredning kan leve i årevis med god livskvalitet i dag, siger hun.
Det skyldes ikke mindst Herceptin, som har stor effekt på de kvinder, som har HER2 positiv brystkræft. Det gælder ca. 20 pct. af brystkræfttilfældene. For de andre er det især nye og bedre udgaver af kemoterapi, som gør en forskel. Men også her er helt nye og mere målrettede behandlinger er på vej.
- En helt anden type af stoffer er på vej. De er udviklet på basis af større viden om, hvordan cellerne virker og rammer specifikke egenskaber i cellen. Det giver ikke lige så mange bivirkninger som kemoterapi, siger Iben Holten.
|
Fakta om brystkræft og behandling af sygdommen Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med ca. 4.000 nye tilfælde pr. år i Danmark.
Brystkræft behandles med operation. 90 pct. får derefter en efterbehandling, der ofte består af en kombination af strålebehandling, kemoterapi, antihormonbehandling og antistofbehandling.
Kun hos få kvinder (mellem 2 og 5 pct.) har sygdommen spredt sig lokalt, når diagnosen stilles. Her er det ikke er muligt at fjerne kræften med en operation, men medicinsk behandling kan bremse sygdommen i en kortere eller længere periode.
Cirka 20 pct. af brystkræftpatienterne har HER-2 positiv brystkræft, som giver en øget risiko for tilbagefald.
Herceptin er et antistof, som virker ved at binde sig til HER-2 positive kræftceller. Det ændrer cellernes overflade, og immunforsvaret kan herefter skelne kræftcellerne fra de normale celler og ødelægge dem.
Brystkræft i dag er en af de kræftsygdomme med den højeste overlevelse. 88 pct. er i live efter tre år. |
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 15-04-2010
Nøgleord på siden:
hormonel