Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
”Træthed” er det hyppigste svar fra mennesker med fremskreden kræft, når de bliver bedt om at beskrive hvilken af sygdommens bivirkninger, der påvirker deres hverdag mest. Svaret ligger øverst på en liste, der også tæller søvnbesvær, appetitløshed og smerter, som alle forringer patienternes livskvalitet.
–Det er vigtigt at forstå, at denne type træthed er helt anderledes
 |
| Overlæge Lise Pedersen leder forskningsprojektet, der skal se på, om melatonin kan lindre træthed hos patienter med fremskreden kræft. |
end den andre oplever efter f.eks. en lang arbejdsdag. Den kan ikke lindres af hvile, og der er generelt meget lidt viden om hvordan symptomerne kan lindres for denne gruppe patienter, siger overlæge Lise Pedersen fra Palliativ medicinsk afdeling ved Bispebjerg Hospital i København.
Et af de få midler, der menes at have en gavnlig virkning på blandt andet trætheden, er kroppens eget søvnhormon, melatonin. Melatonin dannes naturligt i hjernen, og menes at være det hormon, der styrer vores døgnrytme. Nu starter en ny undersøgelse under ledelse af Lise Pedersen, der skal forsøge at dokumentere dets gavnlige effekt.
Et område med meget få behandlingstilbud Lise Pedersen håber, at undersøgelsen vil give positive resultater til et område, hvor der i dag ikke er mange tilbud. Melatonin bruges i dag ikke som standardbehandling, men det håber Lise Pedersen at den nye undersøgelse kan lave om på
– Jeg har ønsket at lave denne undersøgelse i ti år, for jeg tror virkelig den kan bidrage positivt til behandlingsmulighederne for denne meget sårbare gruppe. Hvis vores undersøgelse viser, at melatonin kan mindske træthed og andre symptomer vil der ikke være lang vej før det kan bruges til patienterne, siger Lise Pedersen.
Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at melatonin formentlig ikke har nogen nævneværdige bivirkninger.
50 patienter deltager Træthed hos kræftpatienter kan have mange årsager. Den kan både skyldes sygdommen, behandling med f.eks. kemoterapi og strålebehandling, og den kan være psykisk betinget. Og så kan den muligvis skyldes mangel på melatonin.
Undersøgelsen kommer til at inkludere 50 patienter fra Bispebjerg Hospitals Palliative Afdeling – patienter der alle har fremskreden kræft. Forud for undersøgelsen er det blevet udelukket at de kan have gavn af andre behandlingstilbud, så som ændring i medicinering.
I forsøget gives melatonin i væsentlig højere doser, end hvad man normalt kan få på recept i Danmark. Først får patienterne 1 uges behandling med melatonin eller placebo. Senere byttes over, så de patienter der har fået melatonin i den første uge får placebo i den næste uge og vice versa. Medicineringen sker uden at patienterne og behandlerne ved hvilken type piller de får.
Under forsøget svarer patienterne på spørgeskemaer om medicinens effekt og eventuelle bivirkninger.
Efter de første 2 ugers ”kryds over” behandling, tilbydes alle patienterne at fortsætte med melatoninbehandlingen i en periode under fortsat kontrol af effekt og eventuelle bivirkninger.
Kræftens Bekæmpelse og forskningen
I maj indledte Kræftens Bekæmpelse 56 forskningssamarbejder, som blev støttet med i alt 74 millioner kroner fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg. Forskningsprojekterne spænder bredt, fra grundforskning over epidemiologi og klinisk forskning. |