Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ny behandling til hudlymfomer måske på vej |
|
Hudlymfomer er en lumsk sygdom, som i de tidlige stadier virker helt uskyldig, men som over tid kan sprede sig. Nu har forskere opdaget et særligt enzym, som øger kræftcellernes vækst. Det giver håb om nye behandlinger, da der allerede findes lægemidler rettet mod netop dette enzym.
Hudlymfomer er en sjælden sygdom, der rammer ca. 50 danskere om året. For de fleste er det en sygdom, som udvikler sig langsomt, og som mange dør med og ikke af. Men for nogle udvikler den sig til at store svulster i huden, som kan sprede sig og blive til en aggressiv kræftsygdom.
Med 1,8 mio. kr. i støtte fra Kræftens Bekæmpelse har professor og læge Niels Ødum sammen med sine kollegaer fundet et enzym, COX-2, der optræder i forbindelse med hudlymfomer, og som hjælper kræftcellerne med at vokse. Opdagelsen er offentliggjort i tidsskriftet Leukemia og giver håb om nye behandlinger for en sygdom, der mangler gode behandlingsmuligheder i de sene stadier.
 |
| Niels Ødums forskning giver håb om nye behandlingsmuligheder af hudlymfomer. En ny bevilling på 2,1 mio. fra Kræftens Bekæmpelse skal bringe forskningen videre fra petriskålene og over i mennesker. |
-Enzymet er en gammel kending, som vi også kender fra tarmkræft og fra gigt. COX-2 hjælper kræftcellen med at danne bestemte prostaglandiner, som cellen bruger til at vokse med. Så kan man ramme COX-2, kan man hæmme kræften, siger Niels Ødum, Københavns Universitet.
Lægemidlerne er allerede klar
Og der er måske ikke så lang vej til at ramme COX-2, som det ofte er, når forskere har fundet et nyt punkt at slå ned på.
-Vi har lægemidler, der allerede kan bruges. For eksempel aspirin, som vi kender fra smertestillende medicin, men også nyere stoffer, som hæmmer COX-2 mere specifikt og uden at give maveblødninger. Derfor er afstanden til patienterne meget kortere og ikke de her 10-20 år, man ellers er oppe på, siger Niels Ødum.
Forhåbentlig vil de nye behandlinger kunne bremse sygdommen, men det vil nok være naivt at tro, at det er en kur i sig selv, mener Niels Ødum. For selvom kræftcellerne vækst hæmmes næsten 100 pct. i reagensglas, er det et velkendt problem, at kræftceller har en evne til at ændre sig og blive modstandsdygtige overfor lægemidler. Det gælder ikke mindst lymfekræft i huden.
-Men det betyder bare, at vi skal ramme kræften på mindst tre til fire ømme punkter samtidigt. Så kan kræften ikke nå at undslippe – et princip vi også kender fra behandlingen af tuberkulose og HIV - og vi tror, at COX-2 medicin kan bruges til at lave sådan en effektiv cocktail, lyder det fra Niels Ødum.
Først afprøves hos dyr og mennesker
Det bliver dog hverken i morgen eller næste år, at en ny behandling tages i brug. Først skal forskningen flyttes fra cellerne i laboratoriet til dyr og siden til mennesker for at se, om det virker lige så godt her. Til denne videre del af forskningen har Niels Ødum netop modtaget 2,1 mio. kr. i støtte fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg over tre år.
- Fordi det er en relativt sjælden sygdom, har den manglet lidt fokus, så vi er utroligt taknemmelige for de penge, vi har fået fra Kræftens Bekæmpelse. For dem den rammer, er det jo ikke en mindre katastrofe, fordi det er en lille sygdom, lyder det fra Niels Ødum.
Læs mere om hudlymfomer
Til top
Tilbage
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 25-06-2010
Nøgleord på siden: