Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Prostatakræft i fortsat stigning |
|
3.600 mænd vil få prostatakræft i år og sygdommen står for hvert 7. kræftdødsfald blandt mænd i Danmark. Prostatakræft er den største kræftform blandt mænd og der er ikke tegn på, at stigningen vil stoppe. Det er den dystre baggrund hvorpå patientforeningen PROPA fejre sit 10 års jubilæum. PROPA er den største patientforening under Kræftens Bekæmpelse.
Den kraftige vækst i prostatakræft kan også aflæses i PROPAs medlemstal. Fra nogle få hundrede medlemmer det første år er foreningen nu vokset til en slagkraftig organisation med 2.800 medlemmer. Det største medlemstal blandt de patientforeninger, som er tilknyttet Kræftens Bekæmpelse.
 |
| PROPAs formand, Poul Erik Pyndt mener, at der fortsat er behov for at gøre opmærksom på prostatakræft i befolkningen. |
Jubilæumssymposium
PROPA fejrer sit 10 års jubilæum fredag d. 23. april med et symposium om ’Udfordringer i behandlingen af prostatakræft i Danmark’. Det er lykkedes at få de største eksperter inden for alle aspekter af sygdommen til at holde indlæg på symposiet, der har professor Peter Iversen, Rigshospitalet som faglig leder. Den flotte talerrække er et vidnesbyrd om, at PROPA bliver betragtet som en vigtig samarbejdspartner af hele sundhedsverdenen.
Det startede ellers i det små med, at en gruppe prostatakræftpatienter mødtes i en netværksgruppe hos Kræftens Bekæmpelse i Lyngby lidt før årtusindeskiftet. De erkendte hurtigt behovet for at danne en landsforening for sygdommen.
Kampagne til 15, millioner kroner
Foreningen voksede hurtigt og blev blandt andet i stand til at rejse 1,5 millioner kroner til en landsdækkende kampagne for opmærksomhed om prostatakræft. Kampagnen blev meget omdiskuteret i medierne og blandt lægerne blev den opfattet som en skræmmekampagne, der fik alle mænd til unødigt at løbe til lægen og kræve at blive testet for prostatakræft.
- Med den viden jeg har i dag, ville jeg stadig være med til at gennemføre en sådan kampagne. Vi ville inddrage lægerne mere i tilrettelæggelsen af det faglige indhold, så vi slap for at blive kritiseret for at lave skræmmekampagner. Men der er stadig behov for at gør mænd opmærksomme på, at de skal tage den her sygdom alvorligt, siger PROPAs formand, Poul Erik Pyndt.
På jubilæumsdagen lægger PROPAs ledelse op til, at foreningen skal oprette en prostatakræftfond og samtidig skyde 400.000 kroner ind i fonden. Fonden skal styrke forskningen indenfor prostatakræft.
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 23-04-2010
Nøgleord på siden: