Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Når en mand i dag får at vide, at han har prostatakræft, kan det være svært for lægerne at afgøre, om kræften er aggressiv eller fredelig. Kræftens Bekæmpelse har derfor indledt et forskningssamarbejde med et forskerhold fra Århus Universitetshospital, Skejby, der skal finde frem til markører, der kan afgøre, hvor aggressiv prostatakræften er hos den enkelte patient og i sidste ende afgøre, om en operation er nødvendig.
 

Alt tyder på, at for mange mænd opereres for deres prostatakræft. I mange tilfælde er en operation slet ikke nødvendig, da kræften er fredelig, og den kræftramte derfor vil dø med og ikke af sin sygdom.

-Vi har ikke tilstrækkeligt gode værktøjer til at se, hvem der har den agressive og hvem der har den fredelige prostatakræft, siger Karina Dalsgaard Sørensen.

Hyppigste kræftform hos mænd
Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd i Danmark. Ca. 3.500 mænd får diagnosen om året. Og tallet er stigende. Hos patienter, hvor sygdommen er fredelig, vil den kræftramte i mange tilfælde kunne leve videre uden væsentlige symptomer – også uden behandling - da sygdommen ikke er livstruende for 30-50 pct. af de mænd, der får konstateret prostatakræft.

- Problemet i dag er, at vi ikke på det tidspunkt sygdommen bliver diagnosticeret, har tilstrækkeligt gode værktøjer til at se, hvem der har den aggressive og hvem der har den fredelige form for prostatakræft. Derfor er der en tendens til, at man behandler for mange. Parolen synes at lyde: Hellere behandle én for meget end én for lidt. Og det er uheldigt for såvel kræftpatienterne som sundhedssystemet, siger Karina Dalsgaard Sørensen, lektor ved Århus Universitetshospital, Skejby, og hovedforsker på projektet.

Bedre livskvalitet
Forskerne bag projektet vil sammenligne vævsprøver fra patienter med aggressiv og med fredelig prostatakræft, og derved forsøge at finde frem til forskelle, der kan pege på, om kræften vil udvikle sig. På sigt vil en simpel blodprøve eller vævsprøve kunne afgøre, om en operation er nødvendig eller ej.

- Vores håb er, at vi kan forbedre livskvaliteten for de mænd, der har den fredelige form, fordi de ikke skal gennemgå en operation. En operation for prostatakræft er nemlig forbundet med bivirkninger. Patienterne kan for eksempel få problemer med at holde på vandet, de kan udvikle impotens, og det kan have store psykiske konsekvenser. Hvis de nu i virkeligheden godt kunne leve resten af deres liv uden at have væsentlige gener af prostatakræft, så er der ingen grund til, at de skal have en operation, siger Karina Dalsgaard Sørensen.

Bedre og hurtigere behandling
Målet med forskningsprojektet er ligeledes at kunne tilbyde bedre behandling til de kræftpatienter, der får diagnosticeret den aggressive form for prostatakræft, så de kan få bedre og hurtigere behandling.

- For de prostatakræftpatienter, der udvikler den aggressive form, er det meget vigtigt, at vi også dér udvikler værktøjer og metoder til at diagnosticere dem præcist, så vi opdager sygdommen så tidligt som muligt, at vi kan tilbyde dem helbredende behandling, understreger Karina Dalsgaard Sørensen, der over tre år får 1,8 mio. kr. i støtte til sin forskning fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Læs mere om prostatakræft

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses forskningsuddelinger

Til top

Tilbage

Af journalist Sabine Andersen

Sidst ændret: 25-06-2010

Du er her: Forside › Nyheder › Nyhedsartikler › Nyhedsartikler 2. kvartal 2010 › Ny forskning vil forbedre behandlingen af prostatakræft