Rød hud gør ondt og irriterer, men det går hurtigt over. Derimod kan langtidsvirkningerne af solskoldninger være mere alvorlige. Solskoldninger er den faktor, der betyder allermest for udviklingen af kræft i huden. Det er derfor alt for mange, når 34 pct. af forældrene svarer, at deres yngste barn blev solskoldet i 2009, mener Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne:
 |
| Undersøgelsen viser, at de yngste børn er ude mere end to timer om dagen. Der er altså ikke grund til den store bekymring for, om de får nok D-vitamin, lyder det fra Anja Philip. |
-Vi ved, at mange solskoldninger i barndommen øger risikoen for at få kræft i huden senere i livet. Derfor er det skræmmende, at omkring hvert tredje barn bliver solskoldet. Det er jo slet ikke så vanskeligt at undgå, siger Anja Philip.
Det gælder blot om at følge nogle simple regler, når UV-indexet er tre eller derover. Så skal børn have let tøj på og solcreme de steder, hvor huden er bar, og de skal kunne lege i skyggen:
-Børn har en naturlig adfærd og bryder sig ikke om at sidde i solen og koge som mange voksne. Det gælder om at huske at tage parasollen med på stranden, og om at nyde frokosten under et træ, mens solen bager allermest, siger Anja Philip.
Ikke nok med solcreme
De mange solskoldninger bliver afsløret i den årlige solvaneundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der bygger på svarene fra 4.186 danskere i alderen 15-64 år. Undersøgelsen blev gennemført i september 2009 og beskriver altså danskernes brug af solbeskyttelse og omfanget af solskoldninger sidste sommer.
Det går både frem og lidt tilbage, viser svarene. For selv om danskerne er blevet bedre til at efterleve solrådene, var der lige så mange børn og voksne, der blev solskoldede i 2009 som i 2008. Og begge år blev flere solskoldede end årene før.
Det skyldes især, at somrene har været varmere og med flere solskinstimer, men også at vi ikke er gode nok til at bruge solrådene i kombination. Mens der er sket en stigning i andelen af danskere, der bruger solcreme - og særligt blandt mænd - kan den samme tendens ikke ses for rådet om at søge skygge og bruge dækkende tøj.
-Mange tror, at den hellige grav er velforvaret med solcreme. Det er den ikke, hvis man ikke bruger nok og smører sig for sent ind, eller hvis man bruger solcremen som undskyldning for at ligge og stege, siger Anja Philip.
Solbeskyttelse og D-vitamin udelukker ikke hinanden
Anja Philip frygter også at debatten om D-vitamin er med til at forplumre budskaberne og gøre forældre unødigt usikre på, om deres børn får nok D-vitamin.
-Noget af det interessante ved undersøgelsen er, at forældre svarer, at deres yngste barn er ude mere end to timer om dagen til hverdag. Og da vi ved, at det kun kræver kort tid i solen at opbygge D-vitamin, er det ikke vitaminmangel, men solskoldninger, man skal være bekymret for, siger hun og fortsætter:
-Det dejlige er jo, at solbeskyttelse og opbygning af D-vitamin sagtens kan gå hånd i hånd. Man opbygger også D-vitamin i skyggen og med solcreme på - det tager bare lidt længere tid, og det har børnene jo.
Solskoldninger i tal
44 pct. af de 15-65-årige oplevede at blive solskoldede i løbet af sommeren 2009
Jo yngre jo flere solskoldninger: 65 pct. af de 15-19-årige blev solskoldede
Mænd og kvinder oplever omtrent lige mange solskoldninger
34 pct. har oplevet, at deres yngste barn blev skoldet en gang eller flere
Jo ældre børn, desto større sandsynlighed er der for, at de har oplevet at blive solskoldet
Kendskab til solkampagnen
Kendskabet til Solkampagnen er generelt meget højt.
Knap 88 pct. har hørt om en kampagne, der beskriver, hvordan man beskytter sig mod solens stråler, og 80 pct. har hørt solkampagnens slogan ”Skru ned for solen mellem 12 & 15”.
Blandt dem, der kender til kampagnen, har 21 pct. svaret, at de har ændret adfærd i solen på grund af kampagnen.
Læs solvaneundersøgelsen
Tilbage