Hvert år får 150 danske børn konstateret kræft. Det er heldigvis ikke mange, men det er forfærdeligt, når det sker. Ikke blot for barnet og familien, men også for lærer og kammerater i klassen og på skolen.
-Man skal ikke undervurdere, hvor stærkt det berører omgivelserne, når et barn rammes af kræft. Det er et kæmpe chok, og mange lærere bliver handlingslammede. Der melder sig tusind spørgsmål på både kort og langt sigt. Kan man besøge barnet? Hvor meget skal man fortælle til kammeraterne og deres forældre? Og så videre, lyder det fra Per Bøge, der er projektchef for OmSorg i Kræftens Bekæmpelse.
Manual til læreren Per Bøge står sammen med kollegaen Jes Dige bag den nye bog ’Tilbage til skolen’, som netop er blevet sendt ud til alle skoler og børnekræftafdelinger. Bogen fungerer først og fremmest som en manual til, hvad man gør som lærer, men den beskriver også, hvordan det er at være familie med et kræftramt barn, og hvor vigtigt det er, at der hele tiden er kontakt mellem skole, hospital og hjem.
-Allervigtigst er, at læren har et langsigtet perspektiv fra dag et. Der er mange, der gør en hulens masse til at starte med, men uanset sygdommen, hvilken kræftsygdom barnet har, er det et forløb, der kan strække sig over måneder og år, og det er så vigtigt at blive ved med at holde kontakten mellem klassen og det syge barn. Og her er det altså læreren, der skal have førertrøjen på, siger Per Bøge.
 |
| Per Bøge står sammen med kollegaen bag bogen 'Tilbage til skolen'. |
Ifølge Per Bøge begår mange lærere den fejl, at de i den kærligste mening sender en masse breve, tegninger, videohilsner og gaver af sted de første par måneder. Herefter dør indsatsen ud - kammeraterne i klassen begynder at miste interessen, og det er svært at blive ved at finde på.
Tilbage til hverdagen
Med bogen får man som lærer gode råd til, hvordan man bevarer det langsigtede perspektiv. For det syge barn og forældrene er det en vigtig livline til det normale liv, som de fleste da heldigvis også kommer tilbage til.
I dag overlever 85 pct. børnekræft, og de fleste uden varige mén. -Men det er vanvittigt hårdt, mens det står på, lyder det fra Per Bøge:
-Det værste for børnene er, at de ikke kan være en del af hverdagen, fordi de i lange perioder er bundet til sengen og behandlingen. Deres bedste venner får nye venner, og de kommer bagud fagligt, selv om man forsøger at give dem mulighed for at følge med. Derfor er det vigtigt, at være parat til at tage imod dem, når de igen kan vende tilbage til skolen, siger han.
Børn med kræft
Hvert år får 150 børn i Danmark konstateret kræft. Af dem er ca. 100 i skolealderen.
I alt lever ca. 1.000 skolesøgende børn med en livstruende kræftsygdom.
85 pct. af de børn, der rammes af kræft, overlever sygdommen og de fleste uden varige mén.
Behandlingen kan strække sig over flere år, hvor børnene en del af tiden kan gå i skole.
Børnekræft behandles fire steder i Danmark: På Rigshospitalet i København, Skejby Sygehus i Århus, Odense Universitetshospital og Aalborg sygehus. Alle steder er der skolestuer, hvor børnene kan få undervisning, mens de er indlagt.
Bogen ’Tilbage til skolen’ er netop udsendt til skoler og børnekræftafdelinger. Andre kan købe den for 125 kr. på cancer.dk/webshop.
OmSorg
Til top
Tilbage