Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
D-vitamin tilskud er ikke nødvendigt |
|
Hvis man spiser efter de officielle kostråd og får 200-300 gram fisk om ugen og moderat med sol om sommeren, er det ikke nødvendigt at tage tilskud med D-vitamin. Det konkluderer Sundhedsstyrelsen i deres nye anbefalinger til lægerne.
En gennemgang af den videnskabelige litteratur på området har ikke givet Sundhedsstyrelsen grund til at anbefale tilskud med D-vitamin til danskerne generelt. Kun børn under to år og ældre over 70, bliver som noget nyt anbefalet et dagligt tilskud med D-vitamin. Hos ældre sammen med kalk, fordi de to tilskud tilsammen mindsker antallet af fald og knoglebrud.
Knoglebrud er den eneste sygdom, hvor der er sikker dokumentation for, at D-vitamin har en forebyggende effekt. Et højt niveau af D-vitamin er godt nok også sat i forbindelse med en lavere risiko for kræft, hjertekarsygdomme og sukkersyge, men her er det uvist, om D-vitamin bare er en markør for sund livsstil, eller om vitaminet i sig selv har en positiv effekt.
 |
| Interessen for D-vitamin er næsten eksploderet. Det afspejler sig ifølge Sundhedsstyrelsens nye gennemgang i mange nye D-vitaminpræparater og voldsomme stigninger i antallet af D-vitamin analyser hos de praktiserende læger. |
-De anbefalinger, Sundhedsstyrelsen er kommet frem til, har opvejet mulige positive og negative effekter af D-vitamin på en fornuftig måde, og deres konklusion er fint i tråd med vores vurdering, lyder det fra Anja Olsen, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse.
Hun sidder med i en arbejdsgruppe nedsat af Fødevarestyrelsen, som i løbet af nogle uger vil komme med deres anbefalinger til tilskud med D-vitamin.
Forskningen giver ikke noget entydigt svar
Ifølge Anja Olsenskyldes den store forvirring omkring D-vitamin blandt andet, at der mangler god og entydig forskning.
-Problemet er det begreb, vi forskere kalder konfounding. Det kan godt være, at undersøgelser viser, at mennesker med høje niveauer af D-vitamin har mindre risiko for kræft. Man kan bare ikke konkludere, at det er på grund af D-vitamin. Vi ved, at fysisk aktive mennesker får mere sol og dermed mere D-vitamin, og overvægtige har lavere niveauer af D-vitamin. Det ændrer man jo ikke ved at give et tilskud, siger hun.
Forsigtig med kosttilskud
Der er derfor brug for flere lodtrækningsforsøg, hvor nogle får D-vitamin og andre ikke. Dem er der desværre ikke ret mange af.
- I forhold til kræft er der ind til videre kun lavet et af den slags studier i en ordentlig kvalitet, og det viser ikke nogen gavnlig effekt, siger Anja Olsen og fortsætter:
- Vi er altid forsigtige med at anbefale kosttilskud, fordi vi tidligere har set, at kosttilskud kan være skadelige. Det kan heller ikke udelukkes for D-vitamin, og derfor skal vi have gode beviser for gavnlige effekter, og med stor sikkerhed kunne udelukke negative virkninger, før vi i Kræftens Bekæmpelse vil anbefale tilskud til raske mennesker.
|
De skal have tilskud med D-vitamin:
Den gennemsnitlige dansker kan forebygge D-vitaminmangel ved at være moderat i solen om sommeren og spise almindelig sund kost med fisk. For nogle grupper er det ikke nok, og de anbefales derfor et D-vitamintilskud.
10 µg (mikrogram) D-vitamin dagligt:
Børn mellem nul og to år, gravide, børn og voksne med mørk hud, tildækkede personer og personer som sjældent kommer udendørs eller som undgår sollys.
20 µg D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium:
Personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen |
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 26-05-2010
Nøgleord på siden: