Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Smerter efter kræft skal behandles tværfagligt |
|
På et af landets eneste tværfaglige smertecentre på Herlev Hospital arbejder man med at forbedre patienternes liv fra mange vinkler. Det er ikke kun smerterne, der behandles, her ser man også på de sociale og psykologiske aspekter.
”Samarbejde”. Det var det ord, overlæge Gitte Juhl valgte, da hun efter en hel dags konference om senfølger blev bedt om at sætte et ord på, hvor der først og fremmest skal sættes ind for at gøre livet bedre for kræftpatienter med senfølger.
Hun har mange års erfaring med at behandle senfølger hos tidligere kræftpatienter via sit arbejde på et af de få tværfaglige smertecentre i landet.
- Senfølger er hyppige. En af grundene til, at smerter er svære at spotte for lægerne rundt omkring, er, at de ikke altid kommer umiddelbart, men kommer snigende og udvikler sig måske fra en generende følelse til smerter, siger Gitte Juhl.
Mange får for sen behandling for smerter
På konferencen om senfølger efter kræftbehandling, som blev afholdt torsdag den 22. april, gav hun et eksempel på en patient. En kvinde havde stærke smerter umiddelbart efter operation for brystkræft, og sagde det til personalet. Hun fik almindelig smertebehandling. Smerterne fortsatte, og hun fortalte kræftlægerne om det.
-Oplægget fra kræftlægerne til hende var, at hun skulle fortsætte den almindelige smertebehandling, og så regne med, at tiden læger alle sår. Men hun blev henvist til tværfagligt smertecenter efter 9 måneder. Da var smerterne blevet varige og svære at behandle. Vi kunne ikke fjerne smerterne, men vi kunne lindre dem, fortæller Gitte Juhl.
Ser på både fysiske, psykiske og sociale aspekter
På tværfagligt smertecenter tilbydes patienten en tværfaglig indsats, der også ser på de psykiske og sociale aspekter. Behandling af depression af angst hører også med i behandlingen, der blandt andet består af medicinsk behandling og skånsom fysioterapi tilrettet den enkelte patient. Derudover undervises både patienter og pårørende i senfølgerne.
-Det er meget vigtigt at både patienten og de pårørende forstår det. Vi forsøger at give patienten en forståelse for dennes situation og for, hvordan de selv skal takle det, når de er færdigbehandlet hos os, fortæller Gitte Juhl.
Guld værd for mig
Ifølge foreningen for Kræftoverlevere med Senfølgeres erfaringer er smerter en af de hyppigste senfølger efter kræftbehandling.
Foreningens formand, Marianne Nord Hansen lider selv blandt andet af stærke smerter. Hun blev efter to år med gener, som hun ikke følte, blev taget alvorligt, henvist til Tværfagligt Smertecenter, hvor hun nu får hjælp.
-Den helhedsorienterede tværfaglige tilgang har været guld værd for mig. Ellers havde jeg ikke overlevet mine senfølger, fortæller hun. Jeg kunne begynde at anerkende mine mange tab, og jeg følte mig ikke længere Palle alene i verden med mine senfølger, siger hun.
-Vi kan se fra spørgeskemaer, at smerterne bliver mindre og at lysten til at foretage sig ting bliver større. Men det er samarbejdet, der gør forskellen. Det er vigtigt, at vi udnytter hinandens viden og ressourcer. Langt de fleste patienter med senfølger skal kunne behandles hos de praktiserende læger, men de komplekse problemer skal tages fat på fra flere sider, så der burde være et tværfagligt smertecenter ved alle kræftcentrene, siger hun.
 |
Marianne Nord Hansen får hjælp for sine senfølger på Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital. -Det har været guld værd for mig, siger hun. |
|
Senfølger efter kræftbehandling
Der er mange forskellig fysiske og psykiske senfølger senfølger efter kræft. Nogle af de hyppigste er:
- Mundtørhed og tandproblemer hos hoved-halskræftpatienter
- Seksuelle problemer hos mænd med prostatakræft
- Depression
- Voldsom træthed (fatigue)
- Lymfødem (hævede arme og ben)
- Hedeture
- Smerter
- Føleforstyrrelser
|
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 23-04-2010
Nøgleord på siden: