Hele 18 måneder måtte den 42-årige social- og sundhedsassistent Lena Hasselby fra Nordjylland vente på den mammografi, der afslørede, at hun havde fået brystkræft. For kort tid siden fik hun derfor fjernet det ene bryst og samtlige lymfeknuder i området omkring. Desværre havde kræften inden operationen nået at brede sig til seks af lymfeknuderne, og derfor skal Lena Hasselby nu igennem en langvarig og opslidende efterbehandling for at mindske risikoen for tilbagefald.
 |
| Lena Hasselby er nu i gang med sin kemobehandling. |
Selv om kræftsygdommen har rystet Lena Hasselby og hendes familie, har hun alligevel valgt at stå frem til ”skræk og advarsel” for andre kvinder i en lignende situation:
Kræv hasteundersøgelse -Nu ved jeg af bitter erfaring, at har man symptomer på brystkræft, skal man ikke lade sig affærdige med lange ventetider på afklarende undersøgelser, men derimod insistere på en hasteundersøgelse, fastslår hun.
Helt tilbage i 2006 fik Lena Hasselby udflåd fra den ene brystvorte, hvilket kan give mistanke om kræft. Men en nærmere undersøgelse på sygehuset afkræftede dog denne mistanke. Det slog den dengang 38-årige social- og sundhedsassistent sig derfor til tåls med, indtil hun året efter opsøgte sin egen læge med en knude i brystet. Lægen mente imidlertid, at der var tale om en mælkeknude, men henviste for en sikkerheds skyld til en mammografi.
Selv om ventetiden endte med at blive halvandet år, overvejede Lena Hasselby ikke et øjeblik at rykke for at komme hurtigere til.
Fik et chok -Lægen havde jo sagt til mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, så jeg tog det relativt roligt. Derfor fik jeg simpelthen et chok over resultatet af mammografien, siger hun - ikke mindst med tanke på sine to børn på 9 og 11.
Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, er rystet over de lange ventetider på såkaldt klinisk mammografi, dvs mammografi som er bestilt på grund af symptomer.
Uforsvarlige ventetider -Med indførelsen af akutkræft-pakkerne har vi nu heldigvis helt klare regler for, hvor hurtigt de afklarende undersøgelser skal indledes, når der er det, man ofte kalder ”begrundet mistanke om kræft”. Men når lægen formoder, at der er tale om en godartet forandring i brystet, er ventetiden desværre en helt anden, siger Frede Olesen og understreger, at disse ventetider er helt uforsvarlige.
 |
|
Frede Olesen, form. for Kræftens Bekæmpelse: - Mammografiscreenin-
gerne skal op i gear. |
- Ofte vælger lægen jo for en sikkerheds skyld at henvise til en såkaldt klinisk mammografi i de tilfælde, hvor han mener, at forandringer i brystet er godartede. Det er nemlig en kendsgerning, at der i disse tilfælde er en lille risiko for cancer, men altså ikke nok til, at man kan starte en kræftpakke, siger Frede Olesen.
Øget kræftrisiko Undersøgelser har klart vist, at risikoen for brystkræft er flere gange større i denne gruppe end blandt den normale befolkning.
-Tidlig cancer skal ofte findes ved ukarakteristiske symptomer, og det er grunden til, at vi ikke kan acceptere væsentlige ventetider på de afklarende undersøgelser, lægerne for en sikkerheds skyld bestiller. Dette gælder jo ikke alene undersøgelser for brystkræft, men også mange andre undersøgelser, der rekvireres for en sikkerheds skyld for at udelukke kræft, siger Frede Olesen.
Nyere forskning viser i øvrigt, at de praktiserende læger - for at være tilstrækkeligt agtpågivende - bør henvise 10-50 patienter for hvert ét fundet kræfttilfælde.
Ændring nødvendig Frede Olesen vil således have ændret reglerne for de praktiserende lægers henvisning til mammografiundersøgelse, så kvinderne ikke længere kan deles op i to visitationsgrupper.
-Alle patienter, der henvises på grund af kliniske fund, skal lige hurtigt til de første afklarende undersøgelser. Akut kræft drejer sig jo om enhver form for mistanke. Derfor kan vi slet ikke acceptere de ventetider, der desværre er blevet alt for lange i nogle af regionerne, siger Frede Olesen.
Lena Hasselby, der for tiden er sygemeldt, er nu i gang med kemoterapi, inden hun starter sin strålebehandling. Hun overvejer samtidig at søge erstatning hos Patientforsikringen for den forsinkede udredning af sin kræftsygdom.
” Hvis danske kvinder overlevede deres brystkræft lige så godt som finske kvinder, ville det betyde, at gennemsnitligt 250 færre kvinder ville dø af deres sygdom hvert eneste år. Og det er bare inden for den ene sygdom. Det er altså rigtigt mange liv, vi mister, fordi den samlede danske kræftindsats ligge så langt bagefter de øvrige nordiske lande”.
(Overlæge Hans Storm, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse)
|
Læs mere: