Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Yoga kan modvirke træthed og søvnproblemer efter kræft |
|
Fire ugers specialdesignet yogaprogram med fokus på blandt andet mindfulness øvelser, vejrtrækning, meditation og visualisering hjalp en række kræftpatienter. Det viser en amerikansk undersøgelse, der præsenteres på verdens største kræftforskningskonference ASCO.
Cirka to tredjedele af alle kræftpatienter oplever en voldsom træthed – også kaldet fatigue efter behandlingen. Også søvnbesvær er et kendt problem. Desværre er der begrænset viden om, hvordan man kan behandle træthed og søvnproblemer.
En ny stor amerikansk lodtrækningsundersøgelse viser nu, at fire uger med et specielt yogaprogram havde god virkning. Undersøgelsens resultater præsenteres på den årlige kræftforskningskonference ASCO, hvor de nyeste og vigtigste fund bliver vist.
 |
Fire ugers specialprogam med yoga, mindfulness meditation m.m. hjalp på fatigue, viser den nye undersøgelse. Foto: Colourbox |
Yoga-program specielt udviklet til tidligere kræftpatienter410 kræftpatienter (næsten alle sammen kvinder), der var færdige med deres behandling mod en kræftsygdom, deltog i lodtrækningsforsøget. Halvdelen fik udover den normale pleje lov til at deltage i et forløb med yoga-træning to gange om ugen. Træningen var et yoga-specialprogram, særligt udviklet til kræftpatienter med blandt andet vejrtrækningsøvelser, mindfulness meditation og visualisering.
Efter fire uger kunne deltagerne i yoga-gruppen i højere grad end de andre patienter berette om forbedringer i søvnkvalitet, bedre livskvalitet, mindre træthed i løbet af dagen og mindre fatigue. Samtidig faldt brugen af sovemedicin i yoga-gruppen med en femtedel, mens forbruget steg med fem procent i den gruppe af patienter, der kun modtog den normale pleje.
Resultater efter fire ugers specielt yoga program
|
Yoga-gruppen |
Ingen Yoga |
| Forbedret søvnkvalitet |
22 procent af deltagerne |
12 procent |
| Mindre træthed i løbet af dagen |
29 procent |
5 procent |
| Forbrug af sovemedicin |
-21 procent |
+5 procent |
| Mindre fatigue |
42 procent |
12 procent |
-Meget, meget få – om nogen – behandlinger mod søvnproblemer og fatigue, som kræftoverlevere oplever, virker særlig godt eller særlig længe. Men denne undersøgelse peger på en simpel, ikke-medicinsk behandlingsform, som læger kan anbefale til at hjælpe patienter med forskellige meget almindelige kræft-relaterede problemer, siger undersøgelsens hovedforfatter, Karen Mustian, Ph.D, University of Rochester Medical Center i en pressemeddelelse.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder både yoga og mindfulness meditation i nogle af kræftrådgivningerne. Blandt andet er der mindfulness meditation i København, Lyngby og Hillerød.
Kilde: Abstract 9013 ASCO 2010, Førsteforfatter, Karen Mustian, University of Rochester Medical Center, Rochester, NY.
Læs mere:
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 04-06-2010
Nøgleord på siden: