Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
-Jeg oplever mine kontrolbesøg som noget af et helvede at skulle igennem, fordi hvert besøg genopliver min angst ved at være i en livssituation, hvor man hver tredje måned dybest set får at vide, om man skal leve eller dø, siger den 49-årige københavnske studerende Charlotte S. Christensen, der i 2008 blev opereret for æggestokkræft med efterfølgende kemoterapibehandling.
 |
| Charlotte S. Christensen går til kontrol hver tredje måned. |
Forskellige lægesvar -Jeg møder en ny ung læge hver gang. Aldrig en erfaren kræftlæge. De har ikke sat sig ordentligt ind i mit sygdomsforløb, er sjældent i stand til at svare konkret på mine spørgsmål, eller også skifter svarene fra læge til læge med det resultat, at jeg er holdt op med at stille så mange spørgsmål. For et svar à la ”det kan vi ikke sige noget om”, kan jeg ikke bruge til noget, erklærer Charlotte S. Christensen.
Charlotte S. Christensen fortæller videre, at hun i begyndelsen af sit kontrolforløb også fik foretaget rutinemæssige ultralydsskanninger ud over den gynækologiske undersøgelse og blodprøverne.
-Skanningen skal jeg nu selv udtrykkeligt bede om. Ellers føler jeg mig desværre ikke så tryg, som jeg ville gøre, hvis den var rutine ved kontrollerne, understreger Charlotte S. Christensen.
32.000 tilfælde hvert år Hvert år rammes knapt 32.000 danskere af en livstruende kræftsygdom, og for langt de fleste betyder det, at de efter endt hospitalsbehandling kan se frem til regelmæssige kontrolbesøg på sygehuset. En omfattende undersøgelse fra Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse fra 2009 viser, at mange kræftpatienter oplever disse kontrolforløb som aldeles utilstrækkelige, fordi de ikke tilgodeser den enkelte patients behov for støtte og tryghed.
Charlotte S. Christensen er således ikke ene om det virvar af kaotiske angstfyldte tanker, der fylder hovedet, når tiden for kontrolbesøget hver tredje måned nærmer sig.
-Mit år er jo delt op i terminer a tre måneder, hvor jeg omkring hver kontrol genoplever min dødsangst. Selvfølgelig er jeg på en vis måde lettet, når jeg går fra hospitalet. Men tilbage i hovedet nager angsten stadig for et uopdaget tilbagefald, siger hun, selv om hun godt ved, at også patienten selv har et ansvar for at lytte ekstra opmærksomt til kroppens signaler efter behandlingen for en livstruende kræftsygdom.
 |
| Kvalitetschef Janne Lehmann Knudsen: - Patienten har krav på at møde samme læge hver gang. |
Krav om forbedring nu
Kvalitetschef Janne Lehmann Knudsen genkender kun alt for godt Charlotte Christensens oplevelser fra talrige lignende patientberetninger, Kræftens Bekæmpelse har modtaget.
-Patienternes ønske om helst at møde den samme læge og sygeplejerske - eller i hvert fald ganske få - er helt afgørende for, at kontrollen opleves som meningsfyldt. Patienterne forventer med rette, at lægen ud over at tage det faglige ansvar også sikrer sammenhæng i kontrolforløbet. Derfor bør kræftafdelingerne bør prioritere dette højt.
Fokus på den enkelte
Samtidig opfordrer Janne Lehmann Knudsen nu sundhedsvæsenet til at sætte turbo på at forbedre kvaliteten af kontrolforløbene, så der mere bredt tages højde for de problemer, den enkelte kræftpatient tumler med. Det kan være alt lige fra bivirkninger fra kræftbehandlingen, depressioner, smerter, samlivsproblemer, senfølger eller arbejdsrelaterede problemer.
-Vi har jo haft et intensivt samarbejde og deltaget i en stor konference med bl.a. Sundhedsstyrelsen, kræftlægernes sammenslutninger (DMCG - Danske Multidisciplinære Cancer Grupper), Danske Regioner og Sundhedsministeriet med henblik på at forbedre kontrolforløbene inden for alle kræftsygdomme. Heldigvis gik Dansk Lunge Cancer Gruppe allerede i maj i år i gang med se, hvordan de kunne ændre kontrolforløbene for at imødekomme deres patienters behov, og mit håb er, at de øvrige kræftspecialer hurtigt følger efter, siger Janne Lehmann Knudsen.
Planen er, at nye retningslinjer for kontrolforløbene skal indarbejdes i de såkaldte Kræftpakker.
Effektiv rehabilitering
I de nye retningslinjer er det hensigten, at også andet sundhedspersonale end lægerne inddrages i tilrettelæggelsen af et optimalt kontrolforløb.
Det kan eksempelvis dreje sig om specialuddannede sygeplejersker eller praktiserende læger.
-For Kræftens Bekæmpelse er det ydermere vigtigt, at vi allerede under kontrolforløbet inddrager spørgsmålet om en effektiv rehabilitering af den enkelte kræftpatient, understreger Janne Lehmann Knudsen.
Pjece hjælper patienter
Kræftens Bekæmpelse er i øvrigt ved at lægge sidste hånd på en pjece til patienterne, hvori der gives en lang række gode råd til, hvordan man som patient kan håndtere de mange svære situationer, der let opstår, når selve kræftbehandlingen er slut, og det - ofte meget langvarige - kontrolforløb starter.
Læs tidligere artikler om kontrolforløb:
Ønske om bedre kontrolforløb
Kontrolforløb er vigtige for patienterne
Hent rapport fra Kræftens Bekæmpelse vedr.:
Kræftpatienters erfaringer med kontrolforløb
Til top
Tilbage