Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræftceller fjernstyrer sig vej til spredning |
|
Et nyt forskningsprojekt på Skejby Sygehus har fokus på, hvordan kræftceller sender beskeder til kroppens raske celler. Forskningen kan forhåbentlig bruges til at opdage bl.a. blærekræft på et tidligt tidspunkt og kan måske bruges i behandling. Forskningen sker i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der støtter projektet med 1,35 mio kr.
I bedste skoleklasse-stil sender kræftceller sedler rundt i kroppen til de af deres raske kammerater, som de ønsker at få til at hjælpe sig. Skjult i små, hule kugler, kaldet exosomer, passerer sedlerne med blodet lige forbi kroppen skolelærer, immunforsvaret, der tilsyneladende ikke bemærker de små beskeder. Exosomerne beskytter deres indhold mod nedbrydende enzymer, så beskederne når intakte frem til deres modtager.
Men nu er exosomerne kommet i kikkerten hos en forskningsgruppe på Skejby Sygehus i Århus, der vil kigge nærmere på de små budbringere. Forskerne vil blandt andet undersøge, hvordan exosomerne er opbygget, hvordan de finder deres modtagercelle – og hvilke celler, der kan fungere som modtagerceller.
Forskerne mener, at exosomerne kan bruges til at diagnosticere blærekræft på et tidligt tidspunkt, simpelthen ved at undersøge, om tumor-afledte exosomer kan findes i en blod- eller urinprøve. På trods af at exosomerne udskilles af både syge og raske celler, afslører små markører på deres overflade nemlig, hvilke celler de kommer fra, og dermed om de stammer fra en kræftknude i f.eks. blæren.
Find budbringeren – og skyd ham! Den århusianske forskningsgruppe arbejder bl.a. med
 |
| Marie Stampe Ostenfeld arbejder på at afsløre hvordan kræftceller sender beskeder til kroppens raske celler |
blærekræft. En sygdom, der er kendetegnet ved, at der kan opstå mange kræftknuder fordelt over flere år.
I dag er den eneste måde at overvåge, om der er kommet nye knuder, en cytoskopi, hvor en sonde føres op gennem urinrøret til blæren. Men med tiden kan lægen måske nøjes med at kigge efter exosomer i en urin- eller blodprøve for at afsløre kræftknuderne.
– Indtil videre har vi sammenlignet exosomer fra raske og fra patienter med blærekræft, og vi kan se at de er forskellige. Derfor arbejder vi på, at bruge exosomerne som mål i en blod- eller urinprøve for at vise, om en patient har kræft i blæren. En anden hypotetisk mulighed kunne være at lave antistoffer, der kan angribe de exosomer, der udskilles af kræftceller og forhindre, at de når frem med deres budskab, siger post. doc. Marie Stampe Ostenfeld, der står i spidsen for forsøgene.
Forskelligt indhold
Exosomerne er et ret nyt forskningsområde, for selvom forskerne har kendt til de små kugler længe, har man hidtil troet, at det blot var rester af døende celler, der skulle fjernes af kroppens oprydningshold, makrofagerne.
I dag ved forskerne imidlertid, at exosomerne er endog yderst nyttige for kræftcellerne. I kræftcellernes nærmiljø kan de bruges til at fremme dannelsen af blodkar, der sørger for livsvigtige forsyninger af ilt og næringsstoffer. Længere væk i kroppen, kan exosomerne ændre de raske celler, så det bliver nemmere for kræften at sprede sig.
De små exosomer kan nemlig have vidt forskelligt indhold. Lige fra forskellige fedtstoffer eller færdige proteiner til kemiske diagrammer over, hvordan et bestemt protein skal se ud i form af såkaldt messenger RNA (mRNA) eller små regulatoriske RNA molekyler, kaldet microRNA.
Exosomerne fungerer som beskyttelsesskjold for det skrøbelige RNA, så det ikke bliver nedbrudt på vejen rundt i kroppen. Når exosomerne når frem til modtagercellerne optages de, og frigiver deres indhold. Hvis indholdet f.eks. er mRNA kan det blive aflæst i cellen og omdannet til protein, og hvis det er microRNA kan det regulere de gener der normalt udtrykkes i modtagercellen. Det kan bane vejen for kræftcellernes spredning.
Til top
Tilbage
Af Mette Vinter Weber
Sidst ændret: 12-07-2010
Nøgleord på siden: