Det er ikke kun smerter og andre fysiske gener, der belaster mange døende patienter. Også eksistentielle og psykiske kvaler kan være lige så vigtige at afhjælpe i den palliative behandling. I en undersøgelse blandt 174 patienter på Palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital og Sankt Lucas Hospice svarede 23 procent, at de oplevede alvorligt tab af værdighed. 51 procent oplevede slet ikke tab af værdighed.
 |
| Med værdighedsterapi skruer man op for det meningsfulde og får fokus på det levede liv frem for sygdommen. Det øger følelsen af mening og værdighed hos mange, viser resultaterne af Lise Jul Houmanns ph.d. afhandling. |
-Det mest opsigtsvækkende er, at knap hver fjerde svarer, at de har oplevet et svært tab af værdighed. Det er mange flere end i en tilsvarende canadisk undersøgelse, hvor 7,5 procent oplevede svært tab af værdighed, siger psykolog på Palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital, Lise Jul Houmann, som står bag afhandlingen, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse med 2.160.000 kr.
Hun forklarer at tab værdighed dækker over forskellige oplevelser, der varierer fra patient til patient. For mange har det noget at gøre med ensomhed og social isolation, eller at de ikke føler sig mentalt i stand til at kæmpe mod sygdommen. Andre føler, at de ikke har nogen værdi længere og har svært ved at acceptere, at de er afhængige af pleje fra andre.
Værdighedsterapi
Den nye type terapi, som Lise Jul Houmann har undersøgt, hedder værdighedsterapi. Den er et redskab til at mindske og forebygge oplevelsen af tab af værdighed, som er udviklet i Canada, men er nu blevet et tilbud på den palliative afdeling på Bispebjerg Hospital og på enkelte hospicer.
-Med værdighedsterapi får patienterne hjælp til at få skrevet tanker ned til de pårørende. Det er der rigtig mange, der ikke får gjort, selv om de har lyst til det. De fleste bruger tilbuddet til at fortælle om deres liv og fortælle de pårørende, hvor meget det, de har haft sammen, betyder for dem. De kan også bruge det til at sige nogle af de svære ting højt som for eksempel, hvad de ønsker for børnene eller ægtefællen i fremtiden, fortæller Lise Jul Houmann.
Mange vil gerne give noget tilbage til de pårørende og vise deres taknemmelighed, men det er også med til at gøre livet mere meningsfuldt og give ro:
-Mange er begrænset fysisk og psykisk, så det giver en god fornemmelse at udrette noget. Man skruer op for det meningsfulde og bliver mere og andet end sin sygdom. Mange synes, at det er rart at få lov til at gennemgå sine minder og trække den røde tråd i sit liv, siger hun.
Et dokument til de efterladte
terapien foregår på den måde, at en psykolog eller sygeplejerske har en samtale med den syge, typisk i en time afhængig af, hvor meget de gerne vil have med. Samtalen bliver optaget og skrevet ned og efterfølgende redigeret af terapeuten. Terapeuten læser højt for den syge, inden det bliver trykt. Hvor mange dokumentet bliver givet videre til varierer fra person til person:
-Det kan være, at man kun ønsker at give det til en enkelt person, for eksempel en datter eller ægtefælle. Andre deler det ud til flere og enkelte til hele bekendtskabskredsen, for eksempel til bisættelsen, fortæller Lise Jul Houmann.
Et nyt tilbud til døende
Ud af de i alt 80 patienter, som tog imod tilbuddet, evaluerede 55 patienter forløbet med værdighedsterapi. Omkring 80 pct. oplevede terapiformen nyttig, tilfredsstillende og til hjælp for de pårørende, og omkring halvdelen svarede, at det øgede deres følelse af mening, værdighed og vilje til at leve.
-Det var svært at se en bedring i symptombilledet hos patienterne, da de ofte blev dårligere undervejs i forløbet. Men vi kunne rent faktisk se en positiv effekt hos dem, som indledningsvist oplevede lidelse, depression, problemer med ikke at kunne acceptere situationen eller havde problemer med ting, de manglede at få sagt eller gjort. En stor del af dem, som valgte at deltage i terapiforløbet, havde dog ingen problemer med tab af værdighed i udgangspunktet, siger Lise Jul Houmann.
Værdighedsterapi kan altså være et godt tilbud for nogle og bør være en del af paletten af tilbud til palliative patienter på linje med psykologsamtaler og fysioterapi, mener Lise Jul Houmann.
Den sidste tidTil top Tilbage