Anita Ulrich har forsket i brugen af alternativ behandling, på en måde som mange nok vil synes er lidt utraditionel. Snarere end at måle, spørge eller teste om alternativ behandling virker, har hun set på alternativ behandling, som et billede på den kultur vi lever i.
Ved at lytte til, hvordan kræftpatienter fortæller om deres
 |
| Anita Ulrich forsker i hvordan kræftpatienter taler om deres sygdom |
sygdom, har hun forsket i, hvordan danske kræftpatienter ser sig selv og deres rolle under sygdommen, samt hvilken rolle samfundet ønsker, patienten skal spille. Hendes konklusion er, at de syn har betydning for, hvilken behandling man vælger.
- Hvis man har lyst til at være en aktiv medspiller i sit sygdomsforløb, kan det være en årsag til at man vælger alternativ behandling, siger Anita Ulrich.
Gennem interviews har patienterne fortalt om deres sygdom og behandling, og måden de har gjort det på, har Anita Ulrich inddelt i forskellige fortællemetoder: Restitution, forandring og accept.
Restitution – den vestlige kulturs foretrukne syn på sygdom Jeg har det bedre med at skulle have kemoterapi denne gang, end jeg havde sidst. Nu hvor lægerne ikke kan operere, er kemoen ikke bare gift, det er den, der skal redde mit liv.
(Karin, 53 årig kvinde, der får livsforlængende kemoterapi efter tilbagefald af tyktarmskræft. Interviewet af Anita Ulrich)
– Restitution-fortællestilen er den, vi foretrækker i vores kultur, forklarer Anita Ulrich, og fortsætter: Den er løsningsorienteret, og hvor sygdom og død tidligere var noget man stod uforstående og hjælpeløs overfor, gør man det i dag til en gåde – det vil sige noget, der er en løsning på. Tænk bare på ordbrugen ”kræftens gåde” Det er det syn vores kultur opfordrer os til at have på sygdom – du er syg, så bliver du behandlet, og så bliver du rask. Det er en tankegang, der især knytter sig til den traditionelle behandling, og som er passiv for patienten, siger hun.
Forandring – det aktive syn på sygdom Jeg forestiller mig, at der er en myresluger, der suger de lymfeknuder væk, som lægerne ikke kan operere.
(Karin) – Forandrings-fortællingen, er en fortællestil, der knytter sig til den alternative behandling. Her reagerer man på sin sygdom ved at være aktiv og tage et ansvar, og man har i høj grad selv ansvaret for at blive rask, siger Anita Ulrich.
Accept – hjælp fra højere magter Jeg lagde mig på sofaen, og bad til Gud om hjælp. Jeg sagde, det her kan jeg ikke klare. Og så skete der noget. Der kom et hvidt lys, en lyskegle. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Og en halv time senere ringede sygeplejersken og spurgte ”kan du være her om halvanden time?”.
(Karin, om dengang hun bad til Gud om hjælp, efter at have fået at vide, at der var flere ugers ventetid på at få fjernet en metastase, hun lige havde opdaget i nakken).
- I accept-fortællingen tager man selv ansvar for sin behandling, men man accepterer samtidig at der er magter udenfor ens kontrol. Den minder lidt om forandrings-fortællingen, og det er også en fortællestil, der knytter sig til alternativ behandling, siger Anita Ulrich.
Fortællestilen afspejler forskellige sider af sygdomsforløbet I eksemplerne ovenfor er det den samme kvinde, der bruger alle tre fortællestile. Det kan umiddelbart virke selvmodsigende, men det er det ikke, forklarer Anita Ulrich:
- De tre fortællestile ser jeg blot som tre aspekter af sygdomsforløbet, og de kan sagtens være til stede alle tre, siger hun.
På samme måde mener hun, at den alternative behandling har en plads sammen med den konventionelle behandling. Den etablerede behandling er især fokuseret på at behandle og helbrede kræft, men kan komme til kort, hvis der ikke længere kan tilbydes behandling. Her kan alternativ behandling i nogle situationer udfylde mangler i den etablerede behandling.
- Min undersøgelse viser netop, at ved at patienter bruger alternativ behandling, får de opfyldt et behov for at forholde sig til deres sygdom og behandling på mere end én måde – for at være en aktiv medspiller i forhold til sin egen sygdom. Jeg mener, at styrken ved den alternative behandling er, at den kan give rum for dialog, og give plads til flere aspekter af det mentale forløb mange kommer igennem i løbet af behandlingen, siger Anita Ulrich.
Hun mener, at hendes resultater bl.a. kan bruges til at give et mere nuanceret billede af, hvorfor nogle kræftpatienter vælger at bruge alternativ behandling sammen med den etablerede.
Tværfaglig forskning Anita Ulrichs projekt er del af forskningsnetværket CCESCAM (Centre for Cross-disciplinary Evaluation Studies in Complementary and Alternative Medicine), der blev etableret i efteråret 2005 med det formål at forske i effekten af alternativ behandling med en tværfaglig tilgang. Til centret er tilknyttet forskere ved Århus Universitet og Syddansk Universitet i samarbejde med repræsentanter for Sundhedsrådet, privatpraktiserende alternative behandlere og onkologiske afdelinger ved Århus Universitetshospital, Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital.
Karin er ikke den kvindelige kræftpatients rigtige navn.