Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Dansk klinisk kræftforskning oplever stadigt stigende krav til dokumentation og et voksende bureaukrati. Hvis ikke den udfordring løses, vil hovedparten af den kliniske kræftforskning i fremtiden foregå på betingelser, som styres af lægemiddelindustrien og dens økonomiske interesser. Det vil ramme kræftpatienterne, der i fremtiden i stigende grad får brug for forskning i for eksempel palliation og rehabilitering, der er områder uden økonomisk gevinst. Det mener ledende overlæge ved Herlev Hospital, Lisa Sengeløv

– Det er både fagligt og samfundsmæssigt utilfredsstillende hvis lægemiddelindustriens økonomiske interesser sætter

Økonomiske interesser må ikke bestemme over fremtidens kliniske forskning, mener ledende overlæge ved Herlev Hospital, Lisa Sengeløv

dagsordenen for fremtidens kliniske forskning.

Det vil for eksempel gøre det svært for forskere, at få støtte til forskning i palliation og rehabilitering. To områder, som samtidig i stigende grad bliver vigtig for danske kræftpatienters livskvalitet, efterhånden som flere og flere overlever kræft, og i stigende grad har brug for hjælp til livet efter en kræftsygdom, siger Lisa Sengeløv.

Infrastrukturen i klinisk forskning skal styrkes
Det voksende krav om dokumentation og indsamling af data skal naturligvis beskytte patienterne, og sikre kvaliteten af forskningen, men den giver udfordringer i et system, hvor klinisk forskning, for lægernes vedkommende, engang var noget de gjorde i deres fritid. Det kan man ikke længere.

– Infrastrukturen i den kliniske kræftforskning skal simpelthen moderniseres, siger Lisa Sengeløv, og forklarer, at især de kliniske databaser trænger til en opdatering. I dem ligger oplysninger om f.eks. bivirkninger, og mønstre for hvornår og hvordan sygdommen kommer igen. Mange af de oplysninger ligger i dag flere steder, og det er spild af ressourcer.

– I et offentligt financieret system som det danske gælder det hele tiden om at bruge pengene optimalt. Dels har vi brug for at opdatere systemet rent teknisk, og så har vi brug for mere højtuddannet personale som f.eks. sygeplejersker, statistikere og sekretærer, der kan deltage i forskningen og hjælpe med registreringerne, siger Lisa Sengeløv.

Dansk kræftforskning skal beholde sit internationale niveau
Netop styrkelsen af den kliniske kræftforskning er nødvendig for at bibeholde den fremgang i kræftbehandlingen, der er sket i Danmark gennem de sidste 5-10 år, mener Lisa Sengeløv.

– I løbet af den tid er der sket en stor ændring i tilgangen til kræftbehandling. På grund af det øgede fokus på patientforløbet, er de forskellige fagområder blevet tvunget til i endnu højere grad at arbejde sammen, og det har været positivt. Det er en udvikling, der er blevet styrket af specialeplanen, hvor samling på færre institutioner er med til at styrke det multidisciplinære samarbejde. Samtidig er der tilført penge til at opdatere eller udfærdige fælles retningslinjer for kræftbehandling, og det er med til at sikre alle patienter en behandling på internationalt niveau, siger Lisa Sengeløv.

På trods af flaskehalse flere steder, bl.a. i diagnostik, hvor der mangler bl.a. scannere og højtuddannet personale, mener Lisa Sengeløv, at de seneste års udvikling har gjort, at kræftbehandlingen i Danmark i dag sagtens tåler sammenligning med behandling i udlandet.

– Mange af de historier man hører, om bedre behandling i udlandet, skyldes at patienter er blevet behandlet på privathospitaler i f.eks. USA og Kina, hvor behandlingen fortsættes, så længe patienten vil betale. Der ligger en kunst i at erkende, når man ikke kan hjælpe mere, og den mener jeg ikke altid udøves der, siger Lisa Sengeløv.

Af informationsmedarbejder Mette Vinter Weber

Du er her: Forside › Nyheder › Nyhedsartikler › Nyhedsartikler 3. kvartal 2010 › Der skal værnes om den frie kliniske kræftforskning