Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kun en begrænset del af kræftpatienterne får i dag tilbudt rehabilitering, viser ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. En af dem, der fik hjælp til komme sig efter behandlingen, fortæller, hvordan både træning og det sociale i at mødes med andre har hjulpet ham godt i gang igen.

-Diætist, fysioterapeuter, socialrådgiver. De har alle været gode til se på den, jeg er og det, jeg havde brug for. Jeg blev ikke bare et tilfælde. Sådan siger 59-årige Peter Stuhr, der i foråret afsluttede over et halvt års rehabiliteringsforløb på Sundhedscenter for Kræftramte i København.

Peter Stuhr har haft tarmkræft, og i løbet af cirka et halvt års forløb med kemoterapi blev han klar over, at han havde brug for at komme i gang igen med fysisk aktivitet. Sygehuset henviste ham til sundhedscentret, hvor han blandt andet kom i gang med holdundervisning to gange om ugen.

Peter Stuhr fik et rehabiliteringsforløb, der var tilrettelagt efter netop det, han havde brug for efter sin tarmkræft.

Så på netop hans behov
-Fysioterapeuten var meget fokuseret på, at jeg fik øvelser, der passede til det, jeg havde brug for. Desuden lavede jeg konditionstræning, og jeg cyklede og gik meget i den periode, fortæller han.

Ud over den fysiske træning fik Peter Stuhr, der er kunstner, en samtale med en socialrådgiver om eventuelle støttemuligheder, og han talte om kosten med en diætist.

-Jeg syntes, jeg tog på. På Rigshospitalet havde jeg fået at vide, at jeg bare skulle spise masser af proteiner. Men hun gennemgik alt, hvad jeg spiste, og jeg fik hjælp til at justere min kost. Jeg har fået nogle gode redskaber med øvelserne og med min diæt, siger han.

Er godt i gang med arbejdet igen
I dag er det cirka et år siden, Peter Stuhr afsluttede sin kemoterapi. Selv om han stoppede med holdtræningen i Sundhedscentret i foråret, ringer hans kontaktperson stadig ind imellem for at tjekke op på, hvordan det går, og han er glad for ”at blive holdt lidt i ørene”. Han er godt i gang med sit arbejde som kunstner igen.

-Jeg synes næsten, jeg har det bedre end nogensinde og har stort set ingen problemer med tarmfunktionen. Det tror jeg har meget at gøre med den fysiske træning. Jeg har vænnet mig til at tage en lille lur hen på eftermiddagen, og så har jeg lært at sige fra og melde ud til både mig selv og andre, når jeg ikke kan holde til mere den dag, fortæller han.

Start med rehabilitering på sygehuset
Mindst 30 procent af kræftpatienterne har behov for et koordineret rehabiliteringsforløb. Men det er kun et fåtal, der får det tilbudt, påpeger en MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi kan nok ikke sige, at det perfekte rehabiliteringsforløb findes, men enkelte steder så som i København er man godt på vej. Helt optimalt vil det skulle starte allerede på sygehuset med blandt andet fysisk aktivitet og andre tiltag, der skal forhindre, at man får stort funktionstab i forbindelse med behandlingen. Derudover skal der være et godt, veltilrettelagt program med både fysisk aktivitet og psykosocial støtte i kommunalt regi, der skal vare i mindst otte uger, fortæller Bo Andreassen Rix fra Kræftens Bekæmpelse, der var projektleder bag MTV-rapporten.

Stort behov for mere viden
Rapporten er en gennemgang af al videnskabelig dokumentation og erfaringer om rehabilitering efter bryst-, prostata- og tarmkræft. Den konkluderer, at fysisk træning kombineret med psykosocial støtte og særlige indsatser rettet mod konsekvenser af de enkelte kræftsygdomme kan være med til at afhjælpe blandt andet træthed, angst og depression.
Samtidig står det meget klart, at der stadig er mange områder, der ikke er viden nok om – for eksempel om, hvad man kan gøre for at forebygge og behandle senfølger.

-Der er ingen tvivl om, at fysisk aktivitet og bedre kost-, alkohol- og rygevaner kan hjælpe mange til at få det bedre. Det er også tydeligt, at nogen kan have stor gavn af psykologisk hjælp. Men desværre ved vi ikke ret meget om, hvordan vi skal løfte opgaven med at nå frem til de kræftpatienter, der har færrest ressourcer og allermest brug for hjælp til at ændre vaner, siger professor i kræftrehabilitering, Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse og SDU.

Læs også:

Professionel rehabilitering virker

Af journalist Helle Falborg

Du er her: Forside › Nyheder › Nyhedsartikler › Nyhedsartikler 3. kvartal 2010 › Jeg har fået gode redskaber til kost og træning