Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
 |
Efter de nye regler ville familien Martin miste 8.000 kroner om måneden i de tre år de har måtte tage orlov som følge af Andreas' kræftsygdom.
(Privatfoto) |
Christina Bruhn Martin har oplevet det, som er blandt enhver forælders værste mareridt: Hendes 5-årige søn, Andreas, fik kræft for to år siden. Det sker for omkring 150 familier i Danmark hvert år, og betyder hver gang stor angst i familien og en total omvæltning af hverdagen, når barnet skal på hospitalet eller isoleres i hjemmet i lange perioder.
Ville miste 8.000 om måneden i tre år Andreas er ikke færdig med sin barske behandling endnu, men familien har ikke skullet kæmpe med økonomiske problemer samtidig. Loven har sikret dem fuld dækning for den løn, som forsvinder, når mor og far på skift har taget orlov for at passe deres syge søn. Et nyt lovforslag fra regeringen vil forringe den ordning dramatisk fra nytår.
- For os ville det betyde en nedgang i indkomsten på 8.000 kr. om måneden efter skat. At have et barn i kræftbehandling er rædselsfuldt. Men vi har dog haft vores økonomiske fundament på plads, så vi ikke behøvede at flytte, stifte gæld eller på anden måde bekymre os om den del af livet. Med den nye ordning vil den lille rest af normalitet i vores hverdag også skride, siger Christina Bruhn Martin.
Kræft hos børn
• Årligt rammes cirka 150 børn af kræft i Danmark. Mere end 75 procent overlever
• Leukæmi og hjernekræft er de to hyppigste kræftformer hos børn
• Behandlingen varer typisk mellem et halvt og to et halvt år og foregår i København, Århus, Odense og Aalborg
• En af forældrene bliver altid indlagt samme med barnet
• Immunforsvaret svækkes af behandlingen. Derfor skal barnet oftest isoleres hjemme i perioderne mellem hospitalsbehandlingerne.
Loft på 19.613 kr. i kompensation
Indtil nu har loven sikret fuld dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Regeringens nye lovforslag vil lægge et loft på dækningen for tabt arbejdsfortjeneste på 19.613 kr. om måneden før skat. Argumentet er, at det er det beløb man kan få, hvis man tager orlov for at passe en syg voksen – f.eks. en forælder eller ægtefælle. Men det argument holder ikke, mener Christina Bruhn Martin:
- Vi har ikke noget valg. Andreas var knap tre år, da han blev syg, så vi er selvfølgelig nødt til at være med på sygehuset, hver gang han skal til behandling. Derhjemme får han medicin tre gange om dagen, og han må ikke komme ud blandt andre børn, fordi han ikke må blive smittet. Det først halvår af 2010 var han kun i børnehave i sammenlagt seks dage. Skulle kommunen så sende en fremmed hjem og passe ham, mens vi tog på arbejde, spørger Christina Bruhn Martin.
Vil kræve flere sygeplejersker
På Rigshospitalets børneafdeling kan man ikke se noget alternativ til, at en af forældrene tager orlov, når et barn får kræft.
- Under indlæggelserne skal forældrene pleje og overvåge barnet og sørge for at barnet får mad, kommer i bad og bliver underholdt. Ofte må børn på grund af feber være isoleret på stuen og kan derfor ikke være indlagt uden en voksen på stuen. Forældrene er også ansvarlige for mange forskellige sygeplejeopgaver. Vi skulle have en kraftig opnormering af sygeplejerskerne, hvis forældrene ikke var med på hospitalet, siger overlæge Catherine Rechnitzer fra Rigshospitalets Børneonkologiske afdeling
Protest fra Kræftens Bekæmpelse
Familien Martin vil ikke blive ramt af lovændringen, fordi den kun vil berøre familier, hvor et barn får kræft efter årsskiftet til 2011. Men de synes alligevel, de bør protestere på de kommende kræftfamiliers vegne. Kræftens Bekæmpelse deler hendes bekymring og har netop sendt en kraftig protest mod det nye lovforslag til Socialministeriet.
 |
| - Det kan ikke passe, at vores samfund er så fattigt, at kræftfamilier også skal kæmpe med dårlig økonomi, siger chefen for Patientstøtte Afdelingen i Kræftens Bekæmpelse, Anne Nissen |
- Det kan ikke passe, at vores samfund er blevet så fattigt, at kræftfamilierne også skal til at kæmpe med dårlig økonomi oven i alle de andre problemer, der følger når sygdommen rammer børnene. De familier har intet andet valg end at tage orlov fra jobbet, behandlingen er ofte langvarig og der er lang transport til et af de fire kræftcentre, som behandler børn, siger lederen af Kræftens Bekæmpelses patientstøtteafdeling, Anne Nissen.
Kræftfamilier risikerer at gå fra hus og hjem
I høringssvaret til Socialministeriet skriver Kræftens Bekæmpelse: ’Hvis forslaget gennemføres, vil mange forældre til kræftramte børn blive bragt i en meget vanskelig økonomisk situation. Kræftens Bekæmpelse håber, at oplysninger om forholdene for forældrene til kræftramte børn bliver hørt, og at der findes en ordning, der betyder, at de fortsat kan koncentrere sig om at få deres børn helbredt og ikke oveni også skal bekymre sig om at få økonomien til at hænge sammen.' Det kan Christina Bruhn Martin genkende.
- Både min mand og jeg har gennemsnitlige lønninger, vi bor til leje og kører i en gammel bil. Men Andreas ender med at være i behandling og delvis isolation i næsten tre år. Skulle vi undvære 8.000 kr. hver måned i hele den periode, ville vi være nødt til at flytte. Og så ville sygdommen gå endnu mere ud over den raske søskende, end den allerede har gjort. Det virker helt urimeligt, siger Christina Bruhn Martin.
Læs mere om lovforslaget om tabt arbejdsfortjeneste
Læs Kræftens Bekæmpelses høringssvar
Læs mere om børn og kræft