Hvert år opereres cirka 4.000 danske kvinder for brystkræft, og det er en behandling, der ofte følges af smerter i måneder og år efter operationen. Hver tredje af knap 3000 kvinder, der deltog i en spørgeskemaundersøgelse, svarede knap halvandet år efter deres operation, at de havde smerter dagligt eller næsten dagligt. En lille gruppe af disse kvinder oplevede konstante smerter.
Når forskerne så nærmere på, hvem der havde smerter, fandt de ud af, at det blandt andet hang sammen med beløbet på lønsedlen. Blandt gruppen af kvinder med lav indkomst var der nemlig dobbelt så mange der havde smerter 15-16 måneder efter operationen som kvinder med høj indkomst. Samtidig var der halvanden gange så mange, der oplevede smerterne hver dag eller næsten hver dag.
Måske sammenhæng med fysisk krævende jobs
-Smerter – og også svære smerter - forekommer væsentligt oftere hos kvinder med lav indkomst. Det hænger måske sammen med, at kvinder med lav indkomst oftere har fysisk krævende jobs, og at de derfor har større sandsynlighed for at få smerter, når de starter på arbejdet igen, siger overlæge Anders Bonde Jensen, Aarhus Universitetshospital, der står bag undersøgelsen.
Også andre socio-økonomiske faktorer så som uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet viste sig at hænge sammen med risikoen for at få smerter efter brystkræftoperationen.
Smerter 5-16 måneder efter brystkræft
27,7 procent: Ingen smerter
39,6 procent: Ind imellem smerter
14,3 procent: Smerter næsten hver dag
10,9 procent: Smerter flere gange hver dag
7,4 procent: Konstante smerter
Målrette rehabilitering til kvinder med lav indkomst
-Vi bliver nødt til at se på det i rehabiliteringsprogrammerne. Vi skal gå målrettet efter at sikre, at kvinder med lav uddannelse og lav indkomst tager imod tilbuddene om rehabilitering. For det er dem, der virkelig har brug for hjælp til at forebygge eller håndtere smerterne, siger Anders Bonde Jensen.
Resultaterne er foreløbige resultater. Undersøgelsen vil senere blandt andet se på, hvor mange og hvilke senfølger kvinderne har fem år efter operationen.
Resultaterne blev præsenteret på Nordisk Kræftrehabiliterings Symposium på Frederiksberg sammen med andre undersøgelser, der tyder på, at sociale forhold bør tages i med i planlægning af rehabilitering efter kræft.
Andre tegn på social ulighed
Blandt andet kunne Gunnar Steineck, professor ved Karolinska Instituttet i Göteborg fortælle, at højtuddannede mænd langt sjældnere får urininkontinens end arbejdere efter prostatakræft, og at aldrigrygere har langt sjældnere kramper og smerter i maveregionen end rygere blandt mænd der har fået strålebehandling mod prostatakræft.
Bobby Zachariae, professor ved Psykoonkologisk forskningsafdeling ved Aarhus Universitet, kunne fortælle, at lav social status er en af de største risikofaktorer for at udvikle en depression efter brystkræft.
Gitte B. Hvilsom fra Kræftens Bekæmpelses afdeling for Epidemiologisk Kræftforskning fremlagde resultater, der viste, at højtuddannede kvinder i højere grad end lavtuddannede vælger rekonstruktion efter at have fået fjernet et bryst. Dette gælder især for kvinder over 45.
-Mange oplægsholdere har talt om, at sociale faktorer spiller en stor rolle for eksempelvis at få forskellige senfølger. Så selv om forskningen stadig er sparsom, og vi stadig ved meget lidt om det, så er mit bud, at ja, der er social ulighed i behovet for rehabilitering efter kræft, siger Susanne Oksbjerg Dalton, læge og forsker i Kræftens Bekæmpelse. Hun stod i 2008 bag en stor landsdækkende undersøgelse, der viste, at der er stor social ulighed i Danmark når det gælder risikoen for at få kræft og chancen for at overleve sygdommen.
Læs også:
Yngre kvinder har størst risiko for smerter efter brystkræft
Rige og veluddannede har større chance for at overleve kræft