Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Mammografiscreening redder måske færre end hidtil antaget

Mammografiscreeninger redder liv, men ikke så mange, som hidtil antaget. Det er konklusionen i en norsk undersøgelse, der netop er offentliggjort i New England Journal of Medicine. Ifølge undersøgelsen har mammografiscreeninger nedsat dødeligheden af brystkræft med 10 procent i Norge. Det står i kontrast til en række store undersøgelse, som har vist meget større effekt.

Færre kvinder er døde af brystkræft, siden Norge har indført mammografiscreeninger. I de fleste tilfælde skyldes det dog ikke screening, men at diagnostikken og behandlingen er blevet bedre. Det har samlet set givet området et kæmpe løft, hvor en tredjedel af den forbedrede overlevelse kan tilskrives screening.

Ifølge de norske tal er brystkræftdødeligheden faldet med 10
Den norske undersøgelse giver ikke Iben Holten anledning til at ændre holdning til mammografoscreeninger.
procent som følge af screening. Det betyder ifølge forskerne, at ét liv reddes, hver gang 2500 kvinder er blevet screenet i 10 år. Det tal stiller Kræftens Bekæmpelse sig dog skeptisk overfor:

-Det er en interessant undersøgelse, men den har det store problem, at den gennemsnitlige observationstid kun er 2,2 år. Det vil sige, at kvinderne kun er blevet fulgt lidt over to år, efter at de er blevet screenet, og det er meget lidt. Brystkræft er en sygdom, som mange lever med i mange år. Så det bliver rigtig interessant, når de har fulgt patienterne i de 10 år, som er nødvendige, hvis man vil lave den slags beregninger, siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Færre dør af brystkræft
Norge har indført mammografiscreeninger over en niårig periode startende med et pilotprojekt i 4 ud af 19 amter i 1996. Det har givet forskerne en unik mulighed for at sammenligne kvinder, der er blevet screenet med kvinder, der ikke er. Og begge grupper er sammenlignet med kontrolgrupper fra en tiårig periode, inden de første screeninger blev indført.

I alt 40.075 tilfælde af brystkræft blev identificeret. Dødeligheden var faldet med 28 procent i screeningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. I ikke-screeningsgruppen var dødeligheden derimod faldet med 18 procent sammenlignet med kontrolgruppen.

-Undersøgelsen ligner en, der er blevet lavet i København, men som kom frem til nogle helt andre tal. Den viste en gevinst på 25 procent hos dem, som mødte op til screening. Vi kan altså ikke skifte mening på baggrund af en enkelt artikel, men artiklen understreger vigtigheden af, at vi får fulgt op på de danske resultater, så vi kan vurdere effekten, siger Iben Holten og fortsætter:

-Og så viser den jo faktisk, at screening virker, om end mindre end forventet.

Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 24-09-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen