Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Rettigheder til den medicinske patient |
|
Ældre Sagen og Danske Patienter foreslår, at de medicinske patienter får rettigheder, som skal sikre kvaliteten af deres forløb. Kræftens Bekæmpelse bakker op om kravet. –Medicinske patienter har ligesom kræftpatienter krav på sammenhængende forløb af højeste kvalitet, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hilser forslaget fra Ældre Sagen og Danske Patienter om forløbsplaner for medicinske patienter velkommen.
 |
| -De medicinske patietner har ligesom kræftpatienter krav på sammenhængende forløb af højeste kvalitet, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen |
-Både de medicinske patienter og kræftpatienter har komplicerede sygdomme og dermed behov for sammenhængende forløb. Vi har i den grad kæmpet for akut behandling af kræft. Vi er kommet et godt stykke videre. Behandlingen er blevet bedre, og flere patienter kommer hurtigere i behandling, men der er fortsat knaster. Vi arbejder fortsat på bedre patientforløb, specielt omkring tidlig diagnostik og rehabilitering, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen.
Ældre Sagen og Danske Patienter foreslår et sæt af konkrete rettigheder – samlet i en individuel forløbsplan, som bl.a. giver den medicinske patient ret til:
-Tværfaglig og tværsektoriel planlægning af det samlede forløb inden for 24 timer efter modtagelse på hospital med fokus på rettidig udredning, behandling, rehabilitering og pleje af højeste kvalitet.
-Ret til uudredning ved erfaren medicinsk speciallæge ved indlæggelse samt i fælles akutmodtagelser.
-Ret til igangsættelse af behandling i umiddelbar forlængelse af udredning.
-Ret til pleje og omsorg under og i forlængelse af behandling.
-Ret til genoptræning og rehabilitering under og i forlængelse af behandlingsforløbet.
-Ret til en forløbskoordinator, som følger patienten gennem hele forløbet på tværs af sektorer og specialer, og som er ansvarlig for koordination gennem forløbet.
-Ret til, at den individuelle forløbsplan udarbejdes i et samarbejde med patienten og dennes pårørende, når det er ønsket af patienten, med afsæt i patientens ressourcer, ønsker og behov.
Danske Patienter og Ældre Sagen ønsker, at rettighederne skal blive en del af den nationale handlingsplan, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, skal udarbejdes for det medicinske område.
Til top
Tilbage
Redaktion: Jytte Dreier
Sidst ændret: 30-09-2010
Nøgleord på siden: