Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

National indsats for at mindske overbehandling af brystkræft

Mange kvinder med brystkræft får i dag tilbudt medicinsk behandling efter knuden er fjernet ved en operation. Men brystkræftsygdomme kan være meget forskellige. Det betyder at mange kvinder har ingen eller kun ringe effekt af at få medicinsk behandling mod netop deres sygdom. Det giver unødvendige bivirkninger for kvinderne, og er dyrt for samfundet. Et hold forskere arbejder på at finde markører, der kan udpege den behandling, der er bedst for den enkelte kvinde.


Hvert år får over 4000 kvinder konstateret brystkræft. Men selv om navnet er det samme, kan der være mange variationer i sygdommen fra patient til patient. Det betyder, at ikke alle skal have ens behandling, og at det, der virker for én patient, måske blot giver en anden bivirkninger uden reel effekt på sygdommen.

I dag har lægerne en række metoder til at afgøre hvilken behandling en kvinde skal tilbydes. Blandt andet måles kræftknudens størrelse, cellerne studeres i mikroskop og det undersøges om kræften har spredt sig til lymfesystemet. Men de metoder kan blive meget bedre, mener professor Torben Kruse fra Syddansk Universitet

– For at give et eksempel kan man se på 100 kvinder, der har en bestemt profil, der gør, at de tilbydes operation, hvor man fjerner knuden, efterfulgt af strålebehandling samt kemoterapi eller antihormonbehandling. Omkring 70 af dem vil faktisk ikke have brug for mere end operation og strålebehandling, men fordi man ikke kan udpege hvem de er, tilbydes alle samme behandling, siger Torben Kruse og fortsætter:

– Tager man højde for dem, der desuden slet ikke vil have gavn af kemoterapien, siger slutresultatet, at reelt har måske 10 af kvinderne gavn af den fulde behandling de får tilbudt. Men fordi det i dag er umuligt at afgøre hvem de er, tilbydes alle den omfattende behandling. Det vi ønsker, er at give et bedre grundlag for lægerne at skræddersy behandlingen til den enkelte kvinde, siger han.

Så lidt behandling som muligt
Torben Kruse arbejder derfor på at få større kendskab til generne bag de forskellige former for brystkræft. Det kan give viden om hvilke kvinder, der har en meget lav – eller måske ingen – risiko for at kræften spreder sig, og som derfor har brug for minimal behandling, måske kun operation. Indtil videre har hans gruppe undersøgt 30.000 gener og udvalgt sæt på henholdsvis 32 og fem gener, der ser ud til at være tegn på en meget lav risiko for at kræften spreder sig.

Torben Kruse og hans kolleger skal nu til at efterprøve de udvalgte genlister. Det gør de på kræftknuder, som en gruppe patologer for 15 år siden var forudseende nok til at gemme, kombineret med oplysninger fra den danske brystkræftgruppe, DBCGs omfattende opfølgningsdatabase, der fortæller hvordan det efterfølgende er gået kvinderne.

Nationalt samarbejde om markører
Torben Kruses forskning sker i samarbejde med to firmaer og 10 forskningsgrupper fra universiteter og hospitaler over hele landet i et nationalt netværk. Fra Kræftens Bekæmpelse deltager Afdeling for Brystkræft, under ledelse af Anne E. Lykkesfeldt. Det fælles formål er at forske i markører, der kan bruges til at skræddersy den bedste behandling til den enkelte kvinde.

Gruppen opstod via forskernes samarbejde i den danske brystkræftgruppe DBCG, og har nu udviklet sig til et selvstændigt initiativ. Forskerne arbejer hver især på den markør de tror mest på, men koordinerer deres arbejde og hjælper på den måde hinanden til at angribe kræften fra mange vinkler.

– Jeg tror på at vores arbejde langsomt med sikkert forbedrer behandlingen for kvinder med brystkræft. Vi må simpelthen ende et bedre sted end med cellegift og tommestok, siger Torben Kruse.

Fakta om forskerne

Gruppen udspringer af forskernes arbejde i DBCG (den danske brystkræftgruppe), men er et selvstændigt initiativ. De kalder sig TIBCAT, hvilket står for Towards Individualized Breast Cancer Treatment. Gruppen har modtaget 12 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til deres arbejde og 3 mio kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg.

Konference om fremtidens kræftbehandling
Torsdag d. 2. september, afholdt Det Strategiske Forskningsråd en konference i Fællessalen på Christiansborg. Her fortalte en række af Danmarks førende kræftforskere om hvordan de forsker i behandling, der kan gavne den enkelte kræftpatient, bl.a. præsenterede Torben Kruse her sin forskning i foredraget ”mod skræddersyet brystkræftbehandling”. Det Strategiske Forskningsråd, har igennem de sidste tre år uddelt ca 100 mio. kr. til forskning i skræddersyet behandling. 

 



Af informationsmedarbejder Mette Vinter Weber

Sidst ændret: 03-09-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen