Den nye pille er aldrig afprøvet på mennesker før, men der er grund til at sætte forventningerne højt. De første forsøg i udlandet med et næsten tilsvarende middel har nemlig vist, at usædvanligt mange patienter havde gavn af behandlingen.
-Resultaterne af første generation af den nye målrettede behandling er netop offentliggjort i New England Journal of Medicine og viser, at 80 pct. af patienterne med fremskreden modermærkekræft havde tumorsvind af behandlingen. Det er det højeste, vi nogensinde har set i behandlingen af modermærkekræft, siger Ulrik Lassen, der er overlæge i Enheden for eksperimentel kræftbehandling på Rigshospitalet.
Slår kræften ned
Desværre har første generation af behandlingen den bivirkning, at op mod 20 procent af patienterne
 |
| Ulrik Lassen er overlæge på Enheden for eksperimentel kræftbehandling på Rigshospitalet. Her tilbyder man, som det ene ud af tre steder i verden, den nye behandling mod bl.a. modermærkekræft |
udvikler en anden form for hudkræft. Det har man nu forsøgt at ændre i den anden generation, som ifølge laboratorieforsøg er endnu mere potent end den oprindelige.
Behandlingen hedder PLX3603 og er allerede blevet tilbudt de første patienter på Rigshospitalets enhed for eksperimentel kræftbehandling. Hvordan, det vil gå dem, er endnu for tidligt at vurdere, men forventningerne er, at resultaterne mindst vil matche den oprindelige behandling (PLX4032).
Her viste de første forsøg, at 26 ud af 36 patienter havde gavn af behandlingen, og to patienter oplevede ligefrem, at deres kræft helt forsvandt. Samtidig ser behandlingen ud til at virke i længere tid, end det ofte er tilfældet:
- Den tid der går, før kræften begynder at vokse, er mere end syv måneder. Når det ikke kan siges mere præcist, er det fordi, halvdelen af patienterne skal have fået vækst i sygdommen igen, for at nå et reproducerbart mål for, hvor længe behandlingen virker. Og der er man ikke nået til endnu, forklarer Ulrik Lassen.
For patienter med fejl i BRAF genet
Behandlingen er en såkaldt BRAF-hæmmer, og virker derfor kun hos de ca. 70 procent af modermærkekræftpatienterne, som har mutationer i BRAF genet. Mutationen gør, at cellerne ikke længere behøver signaler udefra for at dele sig, men ved at hæmme et enzym, kan man bremse den ukontrollerede celledeling.
-Behandlingen virker kun på de patienter, hvor BRAF genet er muteret. Det er det ikke kun hos patienter med modermærkekræft, men også hos ca. 70 procent af alle patienter med kræft i skjoldbruskkirtlen, og hos mellem 10 og 30 procent af alle patienter med tarmkræft, æggestokkræft og kræft i galdeveje. De vil derfor også kunne få behandlingen. Men det kræver, at patienten har en god almen tilstand, og at alle muligheder for behandling er udtømt, før man kan tilbyde såkaldte fase I forsøg, lyder det fra Ulrik Lassen.
Grund til at være optimist
BRAF-hæmmerne er ikke den eneste behandling af modermærkekræft, der har vakt opsigt. Tidligere på året var det medicinen, ipilimumap, der fik optimismen frem hos både patienter og læger.
Resultaterne var så opsigtsvækkende, at man med det samme indførte ipilimumab som et muligt behandlingstilbud i Danmark, selvom det endnu ikke er godkendt af sundhedsmyndighederne.
PLX3603 kan kun fås som led i det fase I forsøg, som er i gang på Rigshospitalet, i Barcelona og i Australien.
Forsøgsbehandling af modermærkekræftTil top Tilbage