Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Vægten er en af de faktorer, der spiller en rolle for udviklingen af kræft i bugspytkirtlen. Det viser resultaterne af en stor international undersøgelse offentliggjort i Archives of Internal Medicine. Personer med et BMI på mellem 30 og 35 havde 20 pct. øget risiko for at blive ramt af bugspytkirtelkræft, og svært overvægtige med et BMI på over 35 havde en 55 pct. øget risiko, når man sammenlignede med normalvægtige.
 |
|
Mennesker med æbleform har større risko for at få bugspytkirtelkræft end mennesker med pæreform. Det gælder især for kvinder. |
-Vi kan se, at overvægt øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Det svarer til, hvad der er fundet i de fleste andre studier. Endvidere kan vi se, at det betyder noget, hvordan fedtet fordeler sig på kroppen. Fedt om livet, og særligt for kvinder, øger risikoen for at få kræft i bugspytkirtlen, siger Anne Tjønneland, der er afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til undersøgelsen.
Talje-hofte ratioen – også kaldet æble-pære indekset – beskriver fordelingen af fedt på kroppen.Ifølge undersøgelsens resultater havde den fjerdedel af kvinder med mest mavefedt og dermed det højeste talje-hofte mål 87 pct. større risiko for at få bugspytkirtelkræft sammenlignet med den fjerdel, som havde det mindste talje-hofte mål.
Små sygdomme kræver store undersøgelser
Bugspytkirtelkræft er en mindre hyppig kræftsygdom – i Danmark rammes årligt ca. 800 personer. Det kræver derfor undersøgelser med meget store grupper af mennesker som følges over tid, for at forskerne på opfølgningstidspunktet har et tilstrækkeligt antal kræfttilfælde at analysere på, for at de kan konkludere noget med sikkerhed.
Med 12 forskellige deltagende kohorter, herunder EPIC som Kræftens Bekæmpelse er en del af, er denne undersøgelse en af de hidtil største af bugspytkirtelkræft og vægt. I alt 2.170 tilfælde af bugspytkirtelkræft blev analyseret.
Alkohol øger ikke risikoen for bugspytkirtelkræft
 |
| Med mindre det drejer sig om et stort forbrug, ser alkohol ikke ud til at øge riskoen for bugspytkirtelkræft, lyder det fra Anne Tjønneland. |
Fra de samme data, men med lidt færre tilfælde at analysere på, er også offentliggjort en anden undersøgelse. Den viser, at alkohol ikke generelt øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen.
-Vi finder kun en øget risiko hos dem, der drikker mere end 45 gram alkohol fra spiritus om dagen – svarende fire glas. Vin og øl ser ikke ud til at øge risikoen, siger Anne Tjønneland.
En indirekte risikofaktor
Alkohol kan dog spille en indirekte rolle, idet det er kendt, at kronisk betændelse i bugspytkirtlen øger risikoen for at få kræft i bugspytkirtlen. Kronisk betændelse i bugspytkirtlen kan skyldes et længerevarende stort alkoholforbrug. At alkohol også kan have en selvstændig betydning er endnu for tidligt at afvise helt, mener Anne Tjønneland:
-Selv om man starter med rigtig mange mennesker, ender man ud med ret få cases, som har haft et stort alkoholforbrug. Det gør tallene usikre. Det kan altså endnu ikke afvises fuldstændig at alkohol har en betydning, selv om vi kun så en sammenhæng med spiritus i analysen, siger hun.
Kræft i bugspytkirtlen
Kræft i bugspytkirtlen rammer ca. 800 danskere om året.
Mænd og kvinder får sygdommen lige ofte og med stigende forekomst fra ca. 45-års alderen.
Årsagen til kræft i bugspytkirtlen er oftest ukendt, men tobaksrygning er en kendt risikofaktor. Omkring 25 pct. af alle tilfælde af kræft i bugspytkirtelen tilskrives rygning.
Kronisk betændelse i bugspytkirtlen er også en kendt risikofaktor.
Bugspytkirtelkræft udvikler sig ofte langsomt med vage og ukarakteristiske symptomer og bliver ofte opdaget sent og er derfor svær at helbrede.
Symptomerne kan blandt andet være oppustet mave, opkastninger, diarré eller forstoppelse, samt træthed.
Læs mere om bugspytkirtelkræft
Overvægt og kræft
Overvægt er årsag til tyktarmskræft, brystkræft (efter overgangsalderen), kræft i livmoderen, spiserørskræft, nyrekræft og kræft i bugspytkirtlen.
Der er flere forklaringer på, hvorfor overvægt fører til kræft. Blandt andet øger overvægt mængden af insulin og kønshormoner i blodet. Det er særligt fedtet på maven, der får kroppen til at producere for meget insulin.
Det er svært at undersøge de præcise følger af overvægt. Man bliver typisk overvægtig, fordi man spiser for meget og for usundt og får for lidt motion. Men er det så selve fedmen, manglen på motion eller den usunde mad, der er årsag til kræften? Det kan være svært at skille ad, og formentlig er der tale om en kombination af flere faktorer.
Man skønner at omkring fem procent af alle nye kræfttilfælde i Danmark vil kunne undgås, hvis ingen danskere var overvægtige.
Hvornår er du overvægtig
Overvægt måles som BMI - Body Mass Index. BMI måler en persons vægt i forhold til højden. Hvis BMI er over 25, er man overvægtig, og risikoen for at få kræft, begynder ved et BMI over 25.
Men BMI siger ikke noget om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen. Derfor har taljemålet også betydning, hvis du vil finde ud af, om du har en særlig risiko for at få kræft. Det er særligt fedtet på maven – det som sidder inde mellem tarmene - der øger risikoen for at få kræft.
Originalartikel:
Alan, Anthropometric Measures, Body Mass Index, and Pancreatic Cancer, Archives og Internal Medicine.
Michaud: Alcohol intake and pancreatic cancer: a pooled analysis from the pancreatic cancer cohort consortium, Cancer Causes Control Undgå overvægtÅrsager til kræft i bugspytkirtlen Til top Tilbage