Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Patienttalsmænd – noget for dig?

Kræftens Bekæmpelse søger kræftpatienter, der inden for de seneste fem år er behandlet på Rigshospitalet eller Herlev Hospital, som kunne tænke sig at blive talsmand/kvinde for kræftpatienter.

 

En god portion udenlandske erfaringer, efterspørgsel fra både Sundhedsstyrelsen og sygehuse gør, at Kræftens Bekæmpelse søger patienttalsmænd.

Kræftens Bekæmpelse søger patientrepræsentanter.


-Kræftpatienter ved, hvordan det opleves at være patient. De kan med rette kalde sig eksperter. Den viden, de har, er eksempelvis særdeles vigtig, når det danske sundhedsvæsen skal planlægges og udvikles, siger projektleder Jutta Ølgod fra Kræftens Bekæmpelses Patientstøtteafdeling.

Etablere et rådgivende panel
Det er baggrunden for, at Herlev Hospital, Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse ønsker afprøve en model, hvor der etableres et rådgivende panel med 12-14 mænd og kvinder, som skal fungere som patientrepræsentanter. Kunne det være noget for dig?

Dine erfaringer som kræftpatient må ikke ligge over fem år tilbage. Du skal kunne afsætte to til otte timer om måneden afhængig af opgaven. Eksempler på opgaver kunne være: Patientinformationer – hvor meget information, hvornår og hvordan – eller indretning af venteværelser og andre lokaler.

-Det er meget vigtigt, at du kan løfte dig fra dit eget sygdomsforløb og i stedet bruge din erfaring og viden til det fælles bedste for andre kræftpatienter, siger Jutta Ølgod.

Kursus lørdag den 25. september
For at klæde patienttalsmændene på så godt som muligt holdes der et kursus lørdag den 25. september 2010, hvor der vil blive undervist i viden om sundhedsvæsenet og kommunikation.

-Det er vigtigt at pointere, at du som frivillig repræsenterer kræftpatienter og ikke f.eks. Kræftens Bekæmpelse. Vores opgave er – sammen med Rigshospitalet og Herlev Sygehus – udelukkende at hjælpe talsmændene til at kunne løfte opgaven, fastslår Jutta Ølgod.

Kræftens Bekæmpelse håber med tiden at kunne udvide modellen til at være landsdækkende.

-På sigt ser vi et stort behov for patienttalsmænd/kvinder, som kan være med til at præge udviklingen lige fra den kommunale indsats for kræftpatienter og helt op til f.eks. Kræftplan III niveau, siger Jutta Ølgod.

Arbejdet som patienttalsmand er ulønnet.

Opslag om patientrepræsentanter

Til top

Tilbage



af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Sidst ændret: 30-07-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen